Gennemgående mangler i alle fire kontrolsager i enkeltmandsvirksomhed – bøde på 50.000 kr.

Faglig nyhedI forlængelse af kvalitetskontrollen i en enkeltmandsvirksomhed blev der sanktioneret for mangler i alle fire kontrollerede enkeltsager. Gennemgående mangelfuld dokumentation på åbenlyst væsentlige og risikofyldte områder var mest tungtvejende. Hertil konstateredes der manglende forbehold, men ”kun” for skrivefejl og fejlklassifikationer, samt manglende udtalelser om ”minimums-ledelsesberetninger”.

Om revisorRevisionKvalitet

Sag nr. 010-2017 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 3. maj 2017 på baggrund af en kvalitetskontrol i en enkeltmandsvirksomhed i 2015. Kendelsen blev afsagt den 6. november 2017.

Enkeltsagskontrollen havde påpeget mangler i alle fire enkeltsager, og Revisornævnet gav Erhvervsstyrelsen medhold i alle klagepunkter på nær et enkelt. Klagepunkterne faldt i tre grupper: mangelfuld dokumentation, manglende forbehold samt manglende udtalelser om ledelsesberetninger.

Den mangelfulde dokumentation i enkeltsag nr. 1 og 2 var det klagepunkt, der vejede tungest.

I enkeltsag nr. 1 drejede den mangelfulde dokumentation sig om andre revisionshandlinger end forespørgsler i lyset af en oplagt foreliggende betydelig risiko for virksomhedens fortsatte drift, tilgodehavender i tilknyttede virksomheder, råvarer og hjælpematerialer, der indgik i regnskabet med fuldstændig samme værdi som året før, samt et udskudt skatteaktiv. I enkeltsag nr. 2 havde der også været utilstrækkelig dokumentation for revisionen af et udskudt skatteaktiv og hertil om et meget væsentligt tilgodehavende i en tilknyttet virksomhed, aktuelt den potentielt nødlidende virksomhed i enkeltsag nr. 1.

Revisors indvendinger kunne indlysende ikke føre til et andet resultat. Revisor talte uden om det reelle problem om, at dokumentationen for revisionen manglede. Omkring fortsat drift anførte revisor således, at det alene var ham, ”der ud fra sine revisionshandlinger kunne vurdere, om han som revisor var tilstrækkeligt overbevist om, hvorvidt der var going concern problemer”, og at virksomhedens overlevelse i det efterfølgende år, 2015, dokumenterede, at hans vurdering havde været korrekt. Vedrørende de udskudte skatteaktiver henviste revisor med et tilsvarende ex post- argument uden for sammenhængen til, at hans vurderinger havde været korrekte, fordi en væsentlig del af skatteaktivet i det ene selskab, respektive det hele i det andet selskab, var blevet benyttet i 2015.

De manglende forbehold vejede mindre tungt, idet de ”kun” vedrørte skrivefejl og fejlklassifikationer.

Revisor burde dog have taget forbehold herfor. I enkeltsag nr. 3 havde der ikke været ”talmæssig sammenhæng mellem resultatdisponering, egenkapitalnote samt præsentation af egenkapital i årsregnskabet for indeværende samt forrige regnskabsår”. Tilgodehavender i tilknyttede virksomheder havde været fejlklassificeret som tilgodehavender hos virksomhedsdeltager og ledelse i enkeltsag nr. 2, 3 og 4. Efter klagen havde der været en lignende fejlklassifikation i enkeltsag nr. 1, som Erhvervsstyrelsen imidlertid ikke havde dokumenteret, hvorfor revisor blev frikendt på det punkt.

Den sidste gruppe af kritikpunkter vedrørte manglende udtalelser om ledelsesberetninger. Denne gruppe vejede også relativt mindre tungt, idet der var tale om minimumsberetninger, hvor oplysningerne reelt kunne have været placeret i noterne, hvorved udtalelsen ikke havde været aktuel.

Revisor medgav, at han havde ”glemt at afgive en udtalelse om ledelsesberetningen” i enkeltsag nr. 2, 3 og 4, men tilføjede, at dette ikke havde ”påvirket en eventuel regnskabsbrugers beslutning”.

Revisor forsøgte forgæves at tale sagen ned til at være en mindre førstegangsforseelse af ikke grov karakter, idet overtrædelserne ”ikke ville have væsentlig betydning for en eventuel regnskabsbruger, da der er tale om små virksomheder uden offentlig interesse”.

Dette havde revisor uddybet med en generisk påstand om, at regnskaber for mindre virksomheder altid er ligegyldige: Betydningen for regnskabsbrugere er alene ”en juridisk vurdering”, som der ikke ”er belæg for i den virkelige verden. Ved denne type regnskaber ville ingen beslutningstager tage udgangspunkt i det eksterne regnskab. En typisk regnskabsbruger, fx en bank eller vareleverandør, ville foretage sin vurdering ud fra det interne regnskab, budgetter samt egne vurderinger, herunder personlig kendskab til en ledelse”.

Dette synspunkt bortser helt fra, at revisors stillingtagen, herunder til fortsat drift, kun kommer til udtryk i det reviderede regnskab.

Revisornævnet var derfor ikke enig i revisors synspunkt om, at sådanne reviderede regnskaber var ligegyldige. Bødestørrelsen på 50.000 kr. blev i kendelsen af 6. november 2017 særligt begrundet med, at der var ”tale om gennemgående mangelfuld dokumentation for revision på væsentlige områder”.

Sag nr. 010-2017