Forkert varmeregnskab i andelsboligforening igennem flere år – revisor frikendt

Faglig nyhedRevision i økonomiske foreninger indebærer ofte en stor risiko for at blive kritiseret som revisor. Dette skyldes, at enhver andelshaver har en retlig interesse i at indbringe revisor, eller som her en bestyrelse, der forsøger at tørre sit eventuelle ledelsesansvar af på revisor. Heldigvis bliver revisor ofte frikendt i disse sager.

Om revisorRevision

Sag nr. 34-2017 blev indbragt af bestyrelsen i en andelsboligforening mod revisor den 21. juni 2017.

Sagen drejede sig om, at der i den reviderede årsrapport for 2012 havde optrådt et, viste det sig senere, forkert tilgodehavende på 133.237 hos et varmelaug, der administreredes af en advokat igennem et anpartsselskab. Det forkerte tilgodehavende faldt til 130.512 kr. i 2013, hvorefter der hensattes og udgiftsførtes 50.000 kr. på det i 2014, mens resten, 86.710 kr., omkostningsførtes i 2015-årsrapporten, efter der var blevet ryddet op.

Ifølge klagepunkterne havde revisor i de to første år ikke haft grundlag for at anføre i revisionsprotokollatet, ”at aktiverne var tilstede, at de tilhørte foreningen og, at de var forsvarligt værdiansat”.

I det tredje år måtte revisor angiveligt nærmest have været i ond tro ved at have haft positivt vidende om det forkerte tilgodehavende, idet han undlod at omtale dette i årsrapport og revisionsprotokollat.

Først i det fjerde års revisionsprotokollat for 2015, der blev afgivet den 8. november 2016, bed revisor til bolle og gav oplysningen, men ikke af egen drift, idet foreningens bestyrelse havde gjort ham opmærksom herpå.

Revisornævnet frifandt revisor for alle klagepunkterne i sin kendelse af 7. marts 2018, idet det indledningsvist blev påpeget, at det var ledelsens ansvar at udarbejde og aflægge årsrapport.

I de to første år var det ikke bevist, at revisor havde tilsidesat god revisorskik. Nævnet lagde til grund, at revisor som oplyst ikke havde haft fokus på varmeregnskabet ved sine stikprøvevise kontroller. Revisor havde oplyst, at ejendommens indtægter, udgifter og gældsposter var fokusområder, mens varmeregnskabet ikke var det, ”fordi denne udgift er neutral for ejerforeningen”.

I det tredje år var det heller ikke bevist, at revisor havde tilsidesat god revisorskik. Ud over det anførte om fokusområder ovenfor lagde nævnet vægt på, at det af administrator afstemte varmeregnskab indgik korrekt i årsrapporten, og endvidere at hensættelsen på 50.000 kr. var aftalt med andelsboligforeningens daværende bestyrelse under henvisning til kravets alder.

Heller ikke i det fjerde år var det bevist, at revisor havde tilsidesat god revisorskik. Revisor havde prompte rettet henvendelse til administrator, da han blev opmærksom på, at denne ikke kunne redegøre for regnskabsposten. Endvidere lagde revisor kortene på bordet i revisionsprotokollatet ved sin henvisning til, at mellemværendet med varmelauget ikke løbende var blevet bogført korrekt.

Andelsboligforeningens indbringelse af revisor bundede formentlig i et ønske om at placere et eventuelt erstatningsansvar andre steder end hos foreningens ledelse.

Foreningens ledelse mente, at de nuværende andelshavere ville komme til at betale mere, fordi tidligere andelshavere havde betalt for lidt, og endvidere at det havde haft konsekvenser for senere indtrådte andelshavere, at foreningens formue havde været angivet for højt.

Revisor henviste fornuftigvis i sin sagsfremstilling til, at han ikke umiddelbart kunne se, at der overhovedet var grundlag for et erstatningsansvar, det som bekendt forudsætter, at nogen har lidt et tab.

 

Sag nr. 34-2017