Erhvervsstyrelsen indbringer sag efter 16. juni 2016, der kun sanktioneres med en advarsel

Faglig nyhedSelv om en sag indbringes for Revisornævnet efter 16. juni 2016 via kvalitetskontrollen og undersøgelsesinstituttet, kan det naturligvis forekomme, at Revisornævnet vurderer, at der er tale om mindre førstegangsforseelser og derfor sanktionerer med advarsler. Intentionen er dog, at dette bliver undtagelsen, og at mindre førstegangsforseelser stoppes i kvalitetskontrollen med henstillinger.

Om revisorKvalitetRevision

Sag nr. 120-2016 blev indbragt den 11. oktober 2016 af Erhvervsstyrelsen i forlængelse af en kvalitetskontrol for 2015. Kendelsen i form af en advarsel blev afsagt den 21. september 2017.

Revisor blev sanktioneret for ikke at have dokumenteret planlægningen og vurderingen af going concern i et moderselskab tilstrækkeligt og i forlængelse heraf ikke at have tilstrækkeligt grundlag i sine arbejdspapirer for sin konklusion.

Moderselskabet havde en stor underbalance, der skyldtes indregning af et datterselskab til en negativ indre værdi i forlængelse af, at moderselskabet havde afgivet en selvskyldnerkaution for datterselskabet. Det fremgik af datterselskabets regnskab, at banken pr. 27. oktober 2015 havde givet tilsagn om engagementsforlængelse frem til 1. oktober 2016. Revisionspåtegningen på moderselskabets regnskab for perioden 1. maj 2014 til 30. april 2015 blev på baggrund af denne viden afgivet den 28. oktober 2015.


Dokumentationen for håndteringen af problemet fremgik imidlertid ikke i revisionen af moderselskabet.

Det havde tilmed kunnet påstås, at revisor burde have modificeret sin konklusion, idet moderselskabets regnskab ikke belyste problemet tilstrækkeligt: Her fremgik det blot i en note, at ”selskabet har tabt hele sin kapital”. Noten havde ført til en ligeså indholdsløs supplerende oplysning vedrørende forhold i regnskabet i revisionspåtegningen: ”Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi henlede opmærksomheden på, at selskabet har tabt hele sin egenkapital”. Regnskabet udviste en balancesum på under 1 mio.kr og en negativ egenkapital på mere end 30 mio.kr, så der var et indlysende behov for en bedre forklaring på, hvorfor regnskabet kunne aflægges som going concern. Erhvervsstyrelsen havde imidlertid ikke rejst dette kritikpunkt, og som bekendt er Revisornævnet et domstolslignende organ, der ikke selv ”forbedrer” påstande for hverken klager eller indklagede.


På det andet klagepunkt vedrørende den samme revision frikendtes revisor. Revisor burde efter Erhvervsstyrelsens påstand have taget forbehold for en forkert klassifikation af en gældseftergivelse på 8.855 t.kr, der skulle være fremgået særskilt af regnskabet. Ifølge Revisornævnet var dette imidlertid ikke et krav på regnskabsaflæggelsestidspunktet. Hertil burde revisor også have modificeret sin udtalelse om ledelsesberetningen for ikke at have omtalt gældseftergivelsen. Dette var Revisornævnet heller ikke enige i, idet revisor ikke har ”pligt til at foretage en egentlig bedømmelse af de oplysninger, som selskabets ledelse vælger at medtage i årsberetningen. Revisors forpligtelse indskrænker sig til at tage forbehold, såfremt der i beretningen er væsentlig fejlinformation, herunder egentlige uoverensstemmelser mellem beretningen og regnskabets indhold”.

I en anden kontrolsag fik Erhvervsstyrelsen derimod medhold i, at revisor burde have modificeret sin udtalelse om ledelsesberetningen, der faktisk indeholdt væsentlig fejlinformation. Ledelsen i et datterselskab havde signaleret: ”Resultatet for selskabet er som planlagt og der forventes samme positive trend i kommende regnskabsår”. Dette positive statement skjulte, at resultatet på 4.4 mio.kr havde set helt anderledes ud, hvis ikke selskabet havde solgt mærkevarerettigheder for 10.0 mio.kr. til sit moderselskab.


Revisor havde i sit sidste indlæg i sagen henvist til den nye praksis, som Revisornævnet har fulgt efter 16. juni 2016 ved mindre førstegangsforseelser, og herunder henvist til, at sagen slet ikke burde være indbragt, men afgjort inden for kvalitetskontrollens rammer og dermed højest med henstillinger.


Revisornævnets advarsel for en mindre førstegangsforseelse bekræfter ret beset denne opfattelse, selv om det naturligvis er legitimt, at Erhvervsstyrelsen udøver skøn, der efterfølgende tilsidesættes i Revisornævnet.

Sag nr. 120-2016


Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
    4193 3149