Besvarelse af et vurderingstema – to revisorer frikendt i Revisornævnet

Faglig nyhedNår revisor optræder som syns- og skønsmand, er der ofte tale om afgivelse af erklæringer efter revisorloven. Dette var tilfældet her, hvor to revisorer havde indgået aftale med den af skifteretten udpegede bobehandler om at besvare et fælles spørgetema om værdiansættelse af anparter (goodwill) ved en skilsmisse. Den ene revisor var bragt i forslag af FSR – danske revisorer, mens den anden havde bistået og medunderskrevet besvarelsen af vurderingstemaet.

Om revisorRevision

Sag nr. 130-2016 og 131-2016 blev indbragt den 30. november 2016 af manden i en bobehandlingssag, hvor den ene revisor havde fungeret som vurderingsmand ved værdiansættelsen af anparter i forbindelse med en skilsmisse, og den anden revisor havde deltaget i opgaveløsningen og herunder skrevet under på assistanceerklæringen. Vurderingsmanden var blevet bragt i forslag af FSR – danske revisorer og havde indgået aftale med den af skifteretten udpegede bobehandler om at besvare et fælles spørgetema.


Striden drejede sig basalt set om, at de to revisorer ifølge klager havde reduceret de udbetalte lønninger markant uden at oplyse om grundlaget herfor, hvorved der opstod en større goodwill. Dette førte efter det oplyste til ”overførelse af flere hundrede tusinde kroner fra min klient til den tidligere ægtefælle”. I sammenhængen mente klager, at revisorerne ikke havde svaret på spørgsmålet om, hvorvidt en del af goodwillen var tilknyttet personerne og derfor skulle udeholdes af opgørelsen. Hertil klagedes der over, at revisorerne havde afvist at ville besvare yderligere spørgsmål mod særskilt vederlag, som klager ville betale, og over, at revisorerne ikke havde svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de havde været i kontakt med bobehandleren under sagen, idet en sådan kontakt angiveligt ville have gjort dem inhabile.

Revisorerne havde påstået afvisning ud fra, at en sådan opgave angiveligt ikke omfattedes af revisorloven. Revisornævnet slog imidlertid fast, at det var den, idet revisor ikke var udmeldt som skønsmænd af skifteretten efter reglerne i ægtefælleskiftelovens regler i § 74, stk. 3. I den forbindelse blev det påpeget, at andre erklæringer allerede efter revisorloven 2008 omfattede erklæringer, som en revisor afgav som syns- og skønsmand udpeget efter retsplejelovens regler.

Revisorernes sekundære påstand var frifindelse, hvilket Revisornævnet gav medhold i. Det var ikke godtgjort af klager, at de ikke havde udvist professionel kompetence og fornøden omhu ved goodwillberegningen, der skulle opgøres efter anpartshaveroverenskomsten. Specielt kunne deres svar om, at det ikke var muligt at henføre en del af goodwillen til personerne, netop være det konkrete resultat af ”udøvelsen af professionel kompetence”. Nævnet betragtede hertil opgaven som en assistanceopgave efter revisorlovens § 1, stk. 3, og ikke som en revisionserklæring som påstået af klager.

De øvrige klagepunkter frikendtes revisorerne ligeledes for, idet der ikke var indgået aftale om ”at udføre yderligere opgaver for bobestyreren som hvervgiver”.

Sagen er værd af læse, herunder revisorernes velargumenterede indlæg. 

 

Sag nr. 130-2016 og 131-2016