Alternativt drevet vekselerer- og pengeoverførselsvirksomhed – tillægsbøde på 50.000 kr.

Faglig nyhedBogføringsloven gælder også for vekselerer- og pengeoverførselsvirksomheder, hvis nogen skulle være i tvivl. Når SKAT ikke kan finde hoved eller hale i bogføringen, er det vanskeligt at opgøre et beskatningsgrundlag. Og revisor har store udfordringer i sin revision af regnskabet. SKAT indbragte revisor og får medhold i en sag, hvor revisor ikke signalerede problemets omfang i sin revisionspåtegning.

Om revisorRevision

Sag nr. 8-2017 blev indbragt af SKAT den 20. marts 2017. Kendelsen mod revisor blev afsagt den 6. april 2018 i form af en tillægsbøde på 50.000 kr. for en grov overtrædelse af god revisorskik. Det betød naturligvis ikke noget for søgsmålskompetencen, at revisor havde deponeret sin godkendelse den 20. oktober 2017 og faktisk ikke selv udfærdigede indlæg i sagen.

Sagen vedrørte en noget utraditionel opsætning af vekselerer- og pengeoverførselsvirksomhed i et anpartsselskab. Selskabet havde to forretningssteder og mildt sagt meget kursoriske bogføringsrutiner. På forretningsstederne havde selskabet således intet kasseapparat endsige elektroniske devices til betalingstransaktioner, men ”tre skuffer med en mindre beholdning af forskellige valutaer”, ligesom der ikke på anden måde produceredes daglige kasseregistreringer.

I selskabets første regnskabsår 2012 havde den nu tidligere revisor derfor ment at have grundlag for en afkræftende konklusion i sin revisionspåtegning afgivet den 16. juli 2013 (herunder bl.a. på grundlag af mangelfuldt bevis om en angivelig kassebeholdning på 1.024.610 kr., der ikke kunne verificeres), og hertil anført muligheden for ledelsesansvar for, at en del af regnskabsmaterialet var gået tabt, manglende indberetning af løn samt for sen indberetning af årsrapporten. Reelt pegede grundlaget nok mere i retning af en manglende konklusion.

I det andet regnskabsår 2013 afgav den indklagede revisor den 30. april 2014 en revisionspåtegning, der var ”blank” bortset fra en modifikation for begrænsninger i revisionens omfang i forhold til åbningsbalancen under henvisning til den tidligere revisors påtegning for 2012.

Revisornævnet gav SKAT ret hele vejen i den efter sagsfremstillingen ret åbenlyse sag. Revisor burde på de overordnede linjer have afgivet en tilsvarende påtegning, som den tidligere revisor havde gjort for 2012, for revisionen af 2013. Det vil sige med en afkræftende konklusion (nok igen reelt med en manglende konklusion).

Dette var et af de fem voterende revisornævnsmedlemmer dog uenig i. Dette medlem ville frikende revisor under henvisning til, at klagen efter vedkommendes opfattelse ikke var konkretiseret tilstrækkeligt.

Alle fem medlemmer var enige om, at der burde have været ansvarsoplysning om manglende overholdelse af reglerne i bogføringsloven.

Konkret burde revisor efter alle medlemmers opfattelse have taget forbehold for utilstrækkeligt bevis for, hvorfor regnskabets indestående på en bankkonto var 1.229.879 kr., mens kontoudtoget udviste 1.079.203 kr., eller en difference på 150.376 kr. Revisors forsvar med henvisning til, at beløbet var under væsentlighedsgrænsen på 190.000 kr., kunne der ikke lægges vægt på:

 

”foretagelse af en afstemning mellem bogføring af saldoen på bankindestående i et regnskab med bankens udvisende er en grundlæggende og central del i enhver revision, og særligt i et tilfælde som det foreliggende, hvor indklagede vidste - eller burde vide - at den interne bogføring var mangelfuld”.

 

Hertil burde revisor have taget forbehold for utilstrækkeligt bevis om ”pengekreditorer” på 324.742 kr., som der ikke kunne redegøres for.

Det sidste klagepunkt gik på, at en medarbejder og ikke revisor havde underskrevet revisionsprotokollatet. Straffen her bortfaldt under henvisning til ophævelsen af protokolkravet uden for PIES med virkning fra 17.6. 2016 og anvendelsen af princippet i straffelovens § 3 på gamle sagsforhold, der pådømmes efter nye lempende regler om strafudmåling og som her strafbarhed.

Overtrædelsen blev bedømt som grov og blev udmålt til en tillægsbøde på 50.000 kr. ved sammenlægning med den bøde på 30.000 kr., som revisor tidligere var blevet ikendt ved Revisornævnets kendelse af 18. april 2017 i sag nr. 74/2016. Ifølge den kendelse havde revisor tilsidesat god revisorskik ved blandt andet at have haft manglende dokumentation for planlægning og udførelse af revision i fire selskaber samt ved at undlade forbehold for going concern i et selskab.

Revisors mekaniske beregning af væsentlighed i sagen havde i øvrigt været noget usædvanlig ved den store vægt, den tillagde omsætningen:

”10 % Driftsresultat 210.455,00
2 % Egenkapital i alt 178.089,00
1 % Aktiver i alt 1.749.651,00
0,20 % Nettoomsætning 370.423.239,00
Tital

Nedrundet
Væsentlighedsniveau ved udførelsen 85 %

           

   + 21.046
+   3.562
+ 17.497
+ 740.846
 782.950
/4 195.738
190.000
161.500"

           

Sag nr. 8-2017