Advarsel i sag om utilstrækkelig dokumentation af revision af goodwill og udskudt skatteaktiv

Faglig nyhedSager efter den 17. juni 2016 bør ideelt set afgøres ved påbud i kvalitetskontrollen, hvis de kan antages at blive afgjort med advarsler i Revisornævnet. Det er dog forståeligt i en kalibreringsfase, at enkelte sager slipper igennem til Revisornævnet, selv om de ender med kun at udløse advarsler. Dog helst så få som muligt af hensyn til procestiden, der her blev på lidt over to år. Advarslen i sagen var primært begrundet i, at der var tale om revision af en meget lille virksomhed.

Om revisorRevisionKvalitet

 

Sag nr. 29-2018 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 29. juni 2018 i forlængelse af en kvalitetskontrol i 2016, der førte til en efterfølgende undersøgelse efter revisorlovens § 37, stk. 3.

 

Sagen vedrørte ifølge klagepunkterne revisionen af 2014-regnskabet for en mindre virksomhed, der blev drevet i et ApS. Klagepunkterne lød:

 

”a) Revisorlovens § 23, stk. 1, samt god revisorskik, jf. revisorlovens § 16, stk. 1, er overtrådt ved afgivelse af revisionspåtegning på årsregnskabet for C ApS for 2014, idet den udførte revisionsplanlægning er utilstrækkelig.

b) Revisorlovens § 23, stk. 1, samt god revisorskik, jf. revisorlovens § 16, stk. 1, er overtrådt ved afgivelse af revisionspåtegning på årsregnskabet for C ApS for 2014, idet der ikke er dokumentation for, at der er udført tilstrækkelige revisionshandlinger samt opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis som grundlag for at kunne afgive revisionspåtegning uden forbehold vedrørende områderne going concern, goodwill samt udskudt skatteaktiv. Endvidere er kommunikation til den øverste ledelse utilstrækkelig”.

 

Erhvervsstyrelsen fik medhold, for så vidt angik revisionen af goodwill og det udskudte skatteaktiv, mens det ikke fandtes bevist, at revisionen af going concern og kommunikationen med selskabets øverste ledelse havde været utilstrækkelig. Goodwillen udgjorde 112 t.kr. og det udskudte skatteaktiv 27 t.kr. af en balancesum på 197 t.kr. Egenkapitalen var negativ med 28 t.kr., og selskabet gik i øvrigt konkurs ved dekret afsagt den 10. august 2016.

 

Der var tale om en meget lille virksomhed, og kravene til dokumentation afhænger bl.a. af størrelse og kompleksitet. Denne præmis var formentlig afgørende for, at Revisornævnet betragtede overtrædelserne som mindre førstegangsforseelser og derfor sanktionerede revisor med en advarsel.

 

Ideelt set skulle sager i dette niveau ikke føre til indbringelse for Revisornævnet, men standses i kvalitetskontrollen, eller ved efterprøvningen i undersøgelsen efter § 37, stk. 3, med påbud. Det er dog fuldt forståeligt, at sager af den karakter i nogle situationer indbringes af hensyn til, at Erhvervsstyrelsen hen ad vejen kan kalibrere sine vurderinger efter afgørelser i Revisornævnet som den højere instans.

 

Antallet af sager af denne prøvekarakter bør dog begrænses mest muligt af hensyn til den belastende lange procestid på omtrent to år: Fra kvalitetskontrollantens omfattende rapport (2. december 2016), revisors underskrivelse af Issue Trackeren i forlængelse heraf (16. januar 2017), Erhvervsstyrelsens høringsbrev (17. oktober 2017) og revisors meget omfattende og detaljerede besvarelse heraf (22. december 2017), Erhvervsstyrelsens afgørelse (9. februar 2018), indbringelsen (29. juni 2018) og endelig kendelsen (17. december 2018).

 

Sag nr. 29-2018

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag