Høj medlemstilfredshed er en grundforudsætning

Hos FSR – danske revisorer arbejder vi for at skabe værdi for dig og din virksomhed. Vi er løbende i tæt dialog med blandt andet medlemmer, kunder og samarbejdspartnere og har derfor et godt indblik i den værdi, vi tilfører.

FSR - danske revisorer

Vi tror på værdien i at samle, dokumentere og analysere de input, vi får fra medlemmerne om tilfredsheden med medlemskabet. Derfor gennemfører vi årligt en medlemstilfredshedsundersøgelse, hvor vi beder om din vurdering af tilfredsheden med synligheden, kvaliteten af leverancerne, de politiske prioriteringer med mere.

Resultaterne af undersøgelsen er ret beset et udtryk for vores bundlinje. Altså et billede af, hvordan du vurderer FSR - danske revisorer og værdien af medlemsskabet. Derfor har vi brug for at høre, om du har idéer til, hvad vi kan gøre bedre.

Primo august sender vi en mail med en invitation til at deltage i medlemstilfredshedsundersøgelse. Sidste frist for at deltage i undersøgelsen er den 25. august kl. 9.00, hvorefter databehandling og analysearbejde sættes i gang. Konklusionerne er klar i september.

Har du spørgsmål til undersøgelsen er du velkommen til at kontakte Bjarne Jakobsen på telefon 2445 6667 eller på email bja@fsr.dk

Kontakt