FSR - indblik: Virksomheders valg eller fravalg af revisor

DebatKommentar, 11. januar

RevisionKvalitetVærdien af revision

Er virksomhedens regnskab revideret? Har revisor givet anmærkninger? Er der risiko for, at virksomheden går konkurs? Kort sagt, hvilken sikkerhed er der for de oplysninger, der fremgår af virksomhedernes regnskaber, og har revisor givet anmærkninger.

Det er vigtig information, når en kreditgiver, en samhandelspartner eller andre skal gøre forretning med en virksomhed, og informationen burde være let tilgængelig i det offentlige virksomhedsregister Virk.dk (CVR-registeret).

Oplysningerne findes på virk.dk, men kræver, at man nærlæser regnskaberne for at finde ud af, om virksomhederne har en erklæring fra revisor, hvilken sikkerhed erklæringen giver og om revisor har givet anmærkninger til oplysningerne i regnskabet eller anmærkninger om overtrædelse af lovgivningen.

FSR - danske revisorer lancerer derfor i denne uge et værktøj, der giver overblik over virksomhedernes brug af revisor, graden af sikkerhed, og om revisor har givet anmærkninger til regnskabet. Derudover vises en række basisoplysninger, for eksempel om regnskabet er afleveret for sent, som kan være værdifulde i bedømmelsen af virksomhedens risikoprofil.
Du kan prøve værktøjet ’FSR – virksomhedsindblik’ her.

Baggrunden for værktøjet er, at vi har set en række eksempler på regnskaber i det offentlige virksomhedsregister, som er fejlbehæftede eller direkte misvisende, og hvor erhvervsdrivende og private har "brændt fingrene" og lidt et økonomisk tab, fordi de stolede på de oplysninger, der var offentligt tilgængelige i et statsligt register. Fælles for disse regnskaber er, at de er indsendt uden erklæring fra revisor.
Vi vil derfor gerne fremhæve den værdi, det tilfører, når en uafhængig godkendt revisor reviderer eller på anden vis kvalitetssikrer regnskabet – og vi vil gøre det let for alle hurtigt at se, hvorvidt en virksomhed har en erklæring eller ej.

Politikerne har over en årrække fokuseret på administrative forenklinger. Revisionspligten har i den forbindelse stået for skud, uden at det har været diskuteret, hvilken samfundsøkonomisk værdi det har, at der er gennemsigtighed om og sikkerhed for de regnskabsoplysninger, virksomhederne lægger frem.

Vi er ikke i tvivl. Det har stor samfundsøkonomisk værdi, at virksomhedernes regnskaber er reviderede eller på anden vis validerede af en uafhængig tredjemand. Den konklusion er den svenske Riksrevision også kommet frem til i en analyse af lempelsen af revisionspligten i Sverige. Riksrevisionens undersøgelse går så langt, at den anbefaler det svenske parlament at genindføre revisionspligten for de mindre virksomheder. Læs mere om analysen her.

Det er politikerne, som må foretage en afvejning af, hvor grænsen for revisionspligt skal ligge. Men vi står i en situation, hvor der sker en stigning i konkurser og tvangsopløsninger. Der er ophobning af ubetalt skattegæld og flere snyder med skat, moms og afgifter end tidligere. Disse ubetalte regninger lander som bekendt hos en leverandør, en bank og hos skattevæsenet, og dermed i sidste ende hos alle de virksomheder og borgere, der betaler deres skat.

Det er en udvikling, hvor myndighederne er udfordrede og ikke har ressourcer eller værktøjer til effektivt at opfange og få stoppet de useriøse virksomheder, og hvor løftet af grænsen for revisionspligt ikke har gjort det sværere at flyve under radaren.

Med værktøjet vil vi gøre det tydeligt over for virksomhedernes interessenter, hvilken sikkerhed der er for regnskabsoplysningerne. Det skal bidrage til overvejelserne om, hvorvidt man ønsker yderligere oplysninger eller ekstern sikkerhed, inden man handler med en virksomhed.