Bedre opfølgning mellem myndighederne kan dæmme op for regnskabssnyd

DebatKommentar, 9. februar

Værdien af revisionKvalitet

Denne uge har (igen) vist, at årsrapporterne bliver læst og nærstuderet af virksomhedernes mange interessenter, og det bekræfter, at årsrapporten fortsat er et af virksomhedens vigtigste kommunikationsmidler i forhold til omverdenen.

Det har været ”den store regnskabsuge”, hvor hæderkronede erhvervsklenodier og for samfundet meget betydningsfulde virksomheder har aflagt deres regnskab. Det er sket under stor mediebevågenhed, fordi det er i årsregnskabet, at virksomhederne fortæller deres aktionærer og omverdenen, hvordan det er gået med økonomien, hvordan de ser det kommende år, hvad virksomheden har købt af rådgivning hos den underskrivende revisor og så videre.
På den måde har årsregnskabet fortsat stor betydning som virksomhedernes vigtigste redskab til at kommunikere med omverdenen og myndighederne, hvilket blandt andet afspejles i, at aktiekurserne reagerer på det fremlagte resultat.

Der er mindre ståhej og mediebevågenhed, når de små- og mellemstore virksomheder offentliggør deres regnskaber. Det gør dem imidlertid ikke mindre vigtige. Tag eksempelvis det ”russerselskab”, Revis APS, som DR afslørede i denne uge.
I årsregnskabet for Revis Aps har revisorerne hvert år siden 2010 år givet anmærkninger. Siden 2012 har det været i form af en manglende konklusion, altså en besked til regnskabsbrugerne fra revisor om, at der er så meget rod i virksomheden, at revisor ikke kan afgive en konklusion. Dette gælder også det seneste regnskab, som er indsendt til Erhvervsstyrelsen for godt to år siden. Også SKAT bør via selskabsselvangivelsen være orienteret om disse forhold.

Vi synes naturligt nok, at det er ærgerligt, at der ikke sker en bedre opfølgning mellem myndighederne. Det er baggrunden for, at vi foreslår, at der sker en bedre koordinering mellem myndighederne herunder løbende udveksling af data mellem blandt andet politi, Erhvervsstyrelsen, SØIK og SKAT. Vi hilser det velkomment, at Erhvervsstyrelsen har dette med i deres ”Strategi for Erhvervsstyrelsens revisortilsyn 2017-2019”.

Samarbejdet er centralt, ikke mindst hvis myndighederne fremadrettet skal have en rimelig chance for at holde styr på de titusindvis af virksomheder, som slet ikke benytter en revisor. Det tal kommer til at stige stærkt i de kommende år, og myndighederne har i udgangspunktet megen lidt viden om, hvad der foregår i disse virksomheder.
Det er alle de retlinede virksomheder med orden i tingene, der betaler prisen for, at såkaldte russerselskaber og andre dubiøse konstruktioner har frit lejde og kan løbe med skatteborgernes penge. Derfor har samfundet brug for, at myndighederne arbejder professionelt sammen for at opdage og stoppe de, som bryder reglerne.

I foreningen arbejder vi med kvaliteten i regnskaberne på flere fronter. I starten af januar lancerede vi rigtigrevisor-kampagnen, som sætter fokus på betydningen af at bruge en godkendt revisor. Og i sidste uge begyndte vi at indsamle meget fejlbehæftede årsregnskaber i CVR-registret med henblik på dialog med myndighederne.

Jeg vil igen opfordre til, at man reagerer, hvis man støder på åbenlyst fejlagtige regnskaber i CVR-registret og sender dem til foreningen på rigtigrevisor@fsr.dk

De store virksomheder, der i disse uger aflægger årsregnskaber, har vi også fokus på. Efter sommerferien kårer vi sammen med Dansk Industri de store danske virksomheder, som er særligt nytænkende og kommunikerer klart og åbent i deres årsrapport.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198