Politisk blåstempling af moms- og skattetjek som en integreret del af den samlede skattekontrol

DebatKommentar, 30. november

SkatKvalitet

Der blev i går indgået aftale mellem et bredt flertal af Folketingets partier om at styrke skattekontrollen. Der investeres 480 millioner kroner frem til 2021 i en bedre skattekontrol og vejledningsindsats i skattevæsenet.

Foreningen hilser aftalen velkommen. Det er positivt, at et bredt politisk flertal kan enes om at få løftet niveauet for skattekontrol, så den reelle opdagelsesrisiko øges, og kontrolindsatsen kan koncentreres om dem, der bevidst snyder. Aftalen lægger grundstenen for en langsigtet løsning, som kan øge regelefterlevelsen og sikre, at flere virksomheder svarer enhver sit og betaler den skat, de skal. Det er ikke samfundsmæssigt bæredygtigt med en situation, hvor hver tiende virksomhed bevidst snyder og fifler med skatten – og de fleste uden at blive opdaget.

Foreningens moms- og skattetjek er en del af aftalen. I aftalen hedder det, at ”aftalepartierne er enige om at igangsætte en frivillig forsøgsordning med et moms- og skattetjek, som gennemføres for indkomstårene 2017-2018, og som efterfølgende evalueres. Evalueringen skal vise, om de deltagende virksomheders regelefterlevelse er blevet forbedret. Aftalepartierne ønsker, at moms- og skattetjekket skal kunne pålægges som led i kontrollen, og vil drøfte en konkret model herfor, når evalueringen foreligger”.

Aftalen indebærer således, at det nye moms- og skattetjek knæsættes som en integreret del af den samlede skattekontrol, og at vejen dermed er banet for, at myndighederne kan pålægge virksomhederne et moms- og skattetjek. I den henseende er der tale om banebrydende nytænkning, og samarbejdet er et eksempel på, hvordan offentlige myndigheder og private virksomheder kan løfte en vigtig samfundsmæssig opgave i fællesskab.

Og der er et behov for sådanne fælles privat-offentlige løsninger, hvis vi skal bevare tilliden til skattevæsenet. Skattevæsenet er sammen med blandt andet retsvæsenet og den offentlige forvaltning vigtige elementer i samfundets institutioner, som har indflydelse på velstanden og den samfundsøkonomiske udvikling. Gode institutioner har positiv betydning for den økonomiske velstand. Et velfungerende skattevæsen er således med til at trække velstanden i vejret.

Den seneste opgørelse fra Verdensbanken viser, at Danmark de senere år er gledet ned ad rangstigen, når man sammenligner kvaliteten af de samfundsmæssige institutioner på tværs af landene. Det kan konkret henføres til faldende ”regulatorisk kvalitet”, som omfatter effekten af skatteopkrævningen.

Derfor er det - også i et større samfundsmæssigt perspektiv - vigtigt, at politikerne prioriterer ressourcer til bedre skattekontrol, og derfor er der grund til at rose regeringen og Folketingets partier for at have sat ressourcer af til bedre skattekontrol af virksomhederne.

Og skulle de være i tvivl, så er det en åben dør, de sparker ind. Både i befolkningen bredt og blandt erhvervslivets organisationer efterspørges bedre skattekontrol. Især erhvervslivets opbakning er interessant. Købmænd, landmænd og entreprenører støtter aftalen, fordi de ser sig udfordret af virksomheder, der tilsyneladende ikke følger grundlæggende skatteregler.

Opprioritering af skattekontrollen handler således ikke alene om at sikre en bedre regelefterlevelse. Det handler også om at sikre fair og lige konkurrencevilkår. Det er svært for en hæderlig håndværker at konkurrere med sort arbejde.