Brug revisors anmærkninger i kampen mod hvidvask

DebatKommentar, 23. marts

KvalitetSkat

Afsløring af hvidvask i danske banker fik tidligere på ugen politikerne på Christiansborg inklusiv regeringens ministre til at kræve hårdere straffe og sanktioner af de ansvarlige ledelser. Det sker netop som Folketinget står foran at skulle vedtage nye og omfattende stramninger af hvidvaskreglerne. Stramninger, som koster virksomhederne langt over en milliard kroner i administration og omkostninger til implementering.

Det er naturligvis ikke acceptabelt, at danske banker bliver brug til at vaske sorte penge hvide, og det har de ansvarlige ledelser også erkendt. Men det hører også med til historien, at de ulovlige transaktioner ligger et par år tilbage, og at der i mellemtiden er indført skærpet overvågning, nye procedurer og i det hele taget skærpet opmærksomhed omkring risikoen for hvidvask. Det gælder hos alle involverede aktører.

Og nu også hos SKAT, som i dag offentliggjorde, at de med etablering af et nyt center vil styrke indsatsen mod skattely, hvidvask og ulovlige pengestrømme. Det er et velkomment initiativ, som vi kun kan bakke op om, og hvor vi vil opfordre til, at man i den forbindelse etablerer et hvidvasknetværk på tværs af myndigheder og de involverede aktører for at understøtte videndelingen.

Det kræver imidlertid mere end et nyt center, hvis myndighederne skal lykkes med effektivt at bekæmpe hvidvask, og udgangspunktet er egentligt godt. Der er således allerede et solidt fundament af indberetninger i de offentlige systemer, som myndighederne kan begynde med at reagere på og bearbejde. Alene i 2015 modtog bagmandspolitiet 15.600 indberetninger om formodet hvidvask fra blandt andet pengeinstitutterne, revisorerne og advokaterne. Derudover modtager Erhvervsstyrelsen 150.000 reviderede regnskaber. Heri er der forbehold eller en supplerende oplysning i hvert femte regnskab – det vil sige omkring 23.000 selskaber med revisoranmærkninger (baseret på 2014-årsregnskaberne).

Det er oplagt at bruge disse tusindvis af risikooplysninger i kampen mod hvidvask. Det sker ikke i dag, og det synes vi er ærgerligt. Det skyldes blandt andet, at indberetningerne ikke deles på tværs mellem myndighederne. Vi opfordrer til, at politikerne bruger den aktuelle situation til at fjerne skellene mellem myndigheder og ministerier, så data og informationer deles og indberetningerne kan analyseret under ét.

Isoleret ser den enkelte indberetning måske ikke interessant ud, men i kombination med andre indberetninger, kan der tegne sig et helt andet billede, og sådanne analyser vil blandt andet kunne bruges til at tegne profiler af den typiske hvidvasker. Det vil være nyttigt i bagmandspolitiets efterforskning og vil, hvis resultaterne deles med de involverede aktører, gøre indsatsen mere målrettet og styrke indsatsen dér, hvor risikoen for hvidvask er størst – så vi undgår at belaste de virksomheder, der overholder reglerne. Og deling af data på tværs kræver ikke flere ressourcer. De data, som skal bruges, indberettes allerede i dag.

Bagmandspolitiet har skønnet omfanget af hvidvask til at være i størrelsesordenen 20 milliarder kroner, og at omfanget er stigende. Bekæmpelse af hvidvask er derfor en vigtig samfundsmæssig opgave, hvor det er vigtigt at turde tænke nyt og bryde barrierer ned. Videndeling mellem myndigheder og de involverede aktører samt deling af data på tværs af myndigheder og ministerier er et godt sted at begynde.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198