Revisionspligten igen til diskussion

DebatKommentar, 2. november

Revision

En række svindelsager i selskaber, som har fravalgt revision, har fået et flertal blandt Folketingets partier bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten til at kræve et eftersyn af reglerne om revisionspligt.

Stadig flere selskaber fravælger at få deres regnskab revideret af en uafhængig revisor. Det øger risikoen for fejl og snyd. Myndighederne er magtesløse, de har vanskeligt ved at kontrollere effektivt, når de ikke har valide oplysninger om virksomhedernes finansielle forhold. Det seneste eksempel er svindel med moms og punktafgifter for 440 millioner kroner, hvor ingen af de involverede selskaber havde fået deres regnskab revideret. Men mange af de såkaldte énkrone-selskaber, der er etableret de seneste år, og hvoraf størstedelen har fravalgt revision, udgør også en tikkende bombe. Det viser de mange tvangsopløsninger.

Folketingets partier har i flere omgange løftet grænsen for revisionspligt. Selskaber med en omsætning på under 8 millioner kroner kan helt fravælge at få deres årsregnskab revideret. I 2016 har over 100.000 selskaber fravalgt revision. I 2006 var det 12 selskaber. I dag er det således over halvdelen af selskaberne, som kan flyve under myndighedernes radar, og hvor det er vanskeligt at kontrollere fejl og snyd med moms, skatter og afgifter.

Begrundelsen for at lempe revisionspligten har været et ønske om ikke at belaste erhvervslivet med unødige administrative byrder. Det er indiskutabelt, at der er virksomheder, som ikke har brug for et revideret regnskab, og det har i vid udstrækning været den drivende kraft bag de politiske beslutninger om at lempe revisionspligten.

Men i iveren efter at fjerne administrative byrder har politikerne overset, at den lovpligtige revision tjener et bredere samfundsmæssigt formål. Revisionspligten er en beskyttelse af kreditorer, SKAT og andre som har økonomiske mellemværender med virksomhederne. Et revideret regnskab giver sikkerhed for, at de finansielle oplysninger, virksomheden lægger frem, er retvisende, og at ledelsen overholder reglerne. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at vi taler om virksomheder, der driver deres forretning i selskaber med begrænset hæftelse. Virksomheder, der drives i personligt regi er ikke underlagt revisionspligt. Til gengæld hæfter de personligt, hvis det går galt. Det er en vigtig pointe, når vi taler revisionspligt. Revisionspligten kan betragtes som den pris, man i selskaber med begrænset hæftelse betaler for kun at hæfte med den indskudte kapital.

Det giver god mening at se på reglerne for revisionspligt på et tidspunkt, hvor et stort antal selskaber dropper at få deres regnskab revideret. Det er næppe realistisk at rulle reglerne tilbage. Men politikerne bør overveje at skabe stærkere incitamenter, så flere frivilligt vælger at få regnskabet revideret af en uafhængig revisor. Et revideret regnskab er ensbetydende med høj regelefterlevelse, og at der er orden i tingene. Derfor er der god ræson i at belønne de virksomheder, som gør sig umage og lader sig kigge over skulderen af en uafhængig tredjemand. Til gengæld bør myndighederne indrette regnskabskontrollen, så indsatsen rettes mod de virksomheder, der bevidst snyder.

Det skal være maksimalt svært at flyve under myndighedernes radar, og det skal ikke kunne betale sig at snyde. Til gengæld skal det være nemt for de mange lovlydige virksomheder, som er transparente og lægger tingene åbent frem.