Ny tilgang til skattekontrol kan give ekstra finansiering til finansloven

DebatKommentar, 17. august

SkatKvalitet

Regeringen indledte ugen med at meddele, at den som led i efterårets politiske forhandlinger om finansloven vil fremlægge et forslag til en skattereform af ”historiske dimensioner”. Socialdemokratiet taler om en velfærdsalliance og de radikale om en uddannelseskonto til alle. Ønskelisten er lang, og fælles for alle forslagene er, at de skal finansieres af det økonomiske råderum.

Derfor er det afgørende, at de penge, der skal komme fra skatteindtægterne også rent faktisk kommer i statskassen. Skattekontrollen skal være effektiv, så snyd og skatteunddragelse minimeres.

Når det gælder personskatterne, så er der efterhånden kun en lille del af provenuet, som skattemyndighederne har vanskeligt ved at opkræve. Kun få forsøger at snyde og færre lykkedes med det.

Anderledes ser det ud med erhvervsskatterne, hvor der er en manko i indtægterne på flere milliarder kroner, der hvert år går uden om statskassen, fordi virksomhederne ikke betaler den skat de skal. Hertil skal lægges, at virksomhedernes skatterestancer er stigende, og at deres gæld til SKAT vokser eksplosivt med op mod ½ milliard kroner om måneden. Det bør mane til eftertanke og handling i en situation, hvor det økonomiske råderum langt fra rækker til at kunne finansiere de forslag, partierne har fremlagt.

Analysen er klar. Når der er godt styr på personskatterne, skyldes det, at størstedelen af indberetningerne sker gennem en uafhængig tredjemand, oftest en arbejdsgiver eller et pengeinstitut. Når det gælder virksomhederne, er de selv ansvarlige for at indberette oplysninger til SKAT. Det kalder på et vist kontrolniveau, når det holdes in mente, at hver tiende virksomhed bevidst forsøger at snyde i skat. Det underbygges af en survey blandt SKATs indsatsmedarbejdere, som entydigt konkluderer, at virksomhedernes vilje til at betale skat er mindre, når der ikke er en uafhængig tredjemand - læs en revisor - involveret.

Hvor bringer det mig hen? Budskabet herfra til politikerne er, at kontrolniveauet er for lavt. Der kan gå op til 30 år, uden at virksomhederne ser skyggen af en kontrolmedarbejder. Opdagelsesrisikoen er for lav, og det risikerer at friste svage sjæle. Derfor er der behov for at øge kontrolniveauet. I dag er det tre procent af virksomhederne, der bliver kontrolleret, for 20 år siden var det hver tredje. Det er i sidste ende en politisk beslutning at fastlægge niveauet for skattekontrollen, men SKATs analyser, der viser, at det er hver tiende virksomhed, der bevidst snyder i skat, bør være en del af beslutningsgrundlaget.

Hvordan øges kontrolniveauet bedst, uden at belaste statskassen unødigt? Ny teknologi og dataanalyse rummer betydelige muligheder for effektiv kontrol. Det kræver imidlertid, at myndighederne har valide data og informationer om virksomhederne og velfungerende systemer. Systemerne er under opbygning og de valide data begrænser sig til at omfatte de lovlydige virksomheder, som får revideret deres regnskab eller får ekstern assistance til at indberette til SKAT. En stor del af de virksomheder, der bevidst snyder flyver desværre under myndighedernes radar. Deri ligger en stor udfordring, hvis kontrollen skal koncentreres om de virksomheder, som ikke har orden i penalhuset.

Hvad er løsningen? SKATs kontrolindsats bør stå på tre ben. Politikerne bør fortsætte med at investere i systemer og udbygge den digitale kontrol. Det er effektivt og præcist med mulighederne i de nye dataanalyseværktøjer. Dernæst bør der afsættes midler til at ansætte yderligere kontrolmedarbejdere som minimum i en midlertidig periode, indtil de nye systemer er sat effektiv i drift. Al erfaring viser, at det har en disciplinerende effekt, hvis virksomhederne ved, at der er en risiko for, at SKAT kommer forbi. Det er imidlertid en forholdsvis dyr kontrol, og det er vanskeligt at rekruttere i et presset arbejdsmarked, hvor der er rift om de dygtige medarbejdere. Derfor bør politikerne også overveje, om man kan anvende de gode erfaringer fra personområdet og i højere grad lade en uafhængig tredjemand indberette eller kontrollere indberetningerne, mod at virksomhederne opnår bedre vilkår.

Til det formål udvikler vi et nyt produkt. Et skattetjek; hvor virksomhederne kan få en erklæring fra en uafhængig godkendt revisor på, at deres skatteforhold inden for særlige risikoområder er korrekte, og at virksomhederne derfor efterlever reglerne. Det kan være en ydelse, virksomhederne selv køber hos en godkendt revisor mod til gengæld at opnå mindre kontrol eller få andre fordele. Det kan indgå som et aktivt element i udtagelsen til skattekontrollen, så SKAT mere målrettet kan gå efter dem, der bevidst snyder. SKAT kunne passende begynde med de virksomheder, hvor risikoindikatorerne (læs ingen revisor) peger på, at der er en vis sandsynlighed for, at regnskaberne og skatten ikke stemmer. Et skattetjek fra en uafhængig tredjemand belaster i udgangspunktet ikke statskassen, og er alene af den grund en attraktiv løsning på et tidspunkt, hvor ønskelisten til finansloven langt overstiger det økonomiske råderum.