Rekord mange konkurser i 2016

PresseklipIdag.dk, 2. februar 2017

FSR i medierne

I 2016 slog antallet af konkursramte danske virksomheder rekord med 6.574 konkurser. Det er en stigning på mere end 60 procent siden året før.

”De senere år er kravene til at etablere virksomheder blevet nedsat markant, for eksempel kan det i dag gøres for en krone for et såkaldt iværksætterselskab. Det har givet et boom i nye selskaber, og nogle af disse går også konkurs, hvilket presser konkurstallet op. Men det er klart, at konkurser i virksomheder uden særlig megen omsætning og ingen ansatte ikke gør lige så ondt på samfundsøkonomien, som når de aktive virksomheder med ansatte går konkurs. Ser vi på de aktive virksomheder, så er stigningen væsentligt mindre og tilmed aftagende hen over 2016. Det giver forhåbninger om en mere positiv start ind i 2017, ” siger erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer Tom Vile Jensen.