Revisorer og advokater risikerer hård beskatning af deres overskud

PresseklipBusiness.dk, 21. august 2017

FSR i medierne

Før sommer vedtog Folketinget en ny skattelov, der betyder, at partnerne i de største revisionshuse og advokatfirmaer risikerer at blive beskattet hårdere af deres andel af firmaets overskud.

Ifølge formanden for skatteudvalget i FSR - danske revisorer, Bjarne Gimsing, er der god grund til bekymring blandt især de største virksomheder, der har organiseret sig i et partnerselskab.

"Vi er bekymrede. Man ruller retstilstanden tilbage til et punkt, som ingen rigtig ved, hvor er, og det skaber usikkerhed for partnerne i større partnerselskaber," siger han.

Konsekvensen er, at partnerne risikerer, at SKAT i et eller andet omfang betragter dem som lønmodtagere i stedet for selvstændige erhvervsdrivende.

"Partnerselskaber kan være så store, at den enkelte partners indflydelse er ret begrænset. Og det kan fremover være et problem i forhold til at blive betragtet som selvstændig erhvervsdrivende. Loven skaber for nogen en relativ stor usikkerhed i forhold til, om man kan være i virksomhedsordningen fremover eller ej," siger Bjarne Gimsing.

Ovenstående er et resumé. Læs hele artiklen på Business.dk.

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147