Lovprogram 2014/2015 - hvad er vigtigt for revisorbranchen

Faglig nyhedRegeringens lovprogram for 2014/2015 indeholder bl.a. forslag om ændringer af årsregnskabsloven og bogføringsloven samt lempelse af danske selskabers beskatning af udbytte fra unoterede porteføljeaktier.

VirksomhedsretSkat

Regeringen har i forbindelse med Folketingets åbning den 7. oktober 2014 fremlagt sit lovprogram. Lovprogrammet giver en kort beskrivelse af de lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i løbet af folketingsåret.

FSR – danske revisorer har herunder samlet de forslag, som er af særlig interesse for revisorbranchen. I parentes efter hver overskrift er nævnt, i hvilken måned af folketingsåret 2014/2015 et lovforslag planlægges fremsat, herunder om det er i første eller anden halvdel af måneden. I relation til skattelovforslag er der links til høringer og til de af FSR – danske revisorer afgivne høringssvar.

Skatteministeren

Ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssige ændringer i lyset af lov om medarbejderinvesteringsselskaber) (Okt I)

Lovforslaget skal sikre, at skattelovgivningen understøtter en tre-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber (MS). Med forslaget skabes der mulighed for skatteudskydelse i forbindelse med kollektive aftaler, hvor medarbejdere med indskud af lønmidler i et medarbejderinvesteringsselskab investerer i virksomheden eller underleverandører. Forslaget følger op på et element i aftalen om en vækstplan for fødevarer mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra april 2014 og har sammenhæng med et lovforslag under erhvervs- og vækstministeren om indførelse af medarbejderinvesteringsselskaber.

Læs lovudkastet fra høringen her:

FSRs Skatteudvalg har d. 29. august 2014 afgivet høringssvar på lovudkastet, som kan ses her:

Ændring af momsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter, ændring af indberetningspligten vedrørende modtagere af private renter og afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen m.v.) (Okt I)

Lovforslaget indebærer, at selvstændigt erhvervsdrivende får pligt til i selvangivelsen at give oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms ifølge regnskabet for det regnskabsår, som ligger til grund for selvangivelsen af indkomsten for virksomheden.

Forslaget indeholder endvidere en række initiativer om tredjepartsindberetning vedrørende finansielle produkter. Disse forslag følger op på aftalen om en skattereform mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti fra juni 2012. Endelig indeholder forslaget en indskrænkning af pligten til at oplyse om modtageren af renter til alene at omfatte renter, der ikke er virksomhedsrelaterede.

Læs lovudkastet fra høringen her:

FSRs Skatteudvalg har d. 26. august 2014 sendt høringssvar til ovenstående:

Ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.) (Okt II)

Lovforslaget indeholder en række justeringer og præciseringer af bestemmelserne omkring den nye klagestruktur på skatteområdet, som blev gennemført med virkning fra 2014. Herudover indeholder forslaget ændringer af reglerne om SKAT’s restanceforebyggende arbejde, bl.a. moderniseres reglerne for sikkerhedsstillelse hos virksomheder, og nogle omgåelsesmuligheder i reglerne fjernes. Endelig udmøntes restanceinddrivelsesdelen af aftalen om kommunernes økonomi for 2015 mellem regeringen og KL.

Læs lovudkastet fra høringen her:

Høringssvaret fra FSRs Skatteudvalg på ovenstående kan ses her:

Ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om et indkomstregister og forskellige andre love (Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag, forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten og udvidet mulighed for videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder) (Okt II)

Lovforslaget indeholder et forslag om at udvide kredsen af yderkommuner, hvor pendlere kan opnå forhøjet befordringsfradrag. Forslaget indeholder endvidere en gradvis forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten for at øge kommunernes økonomiske tilskyndelse til at fastholde og tiltrække virksomheder. Endelig foreslås en udvidelse af adgangen for finansielle virksomheder til at modtage data fra SKAT på personområdet efter samtykke fra deres kunder. Forslaget udmønter tre elementer i aftalen om en vækstpakke fra juni 2014, som er aftalt mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Læs lovudkastet fra høringen her:

Se høringssvar fra FSRs Skatteudvalg her:

Ændring af fondsbeskatningsloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Lempelse af udbyttebeskatningen) (Okt II)

Lovforslaget skal sikre, at det bliver lettere at tiltrække risikovillig kapital. Dette sker gennem en målrettet lempelse af danske selskabers beskatning af udbytte fra unoterede porteføljeaktier. Forslaget er en udmøntning af et element i aftalen om en vækstpakke fra juni 2014, som er aftalt mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Læs lovudkastet fra høringen her:

Ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere) (Nov I)

Lovforslaget nedsætter det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under forskerskatteordningen med 10.000 kr. månedligt. Forslaget udmønter en del af aftalen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en reform af international rekruttering – lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra juni 2014.

Læs lovudkastet fra høringen her:

FSRs høringssvar kan ses her:

Ændring af aktieavancebeskatningsloven (Succession til erhvervsdrivende fonde) (Feb I)

Lovforslaget indebærer, at der indføres en adgang til overdragelse af aktier med succession til erhvervsdrivende fonde ved arv eller gave. Forslaget er en opfølgning på aftalen om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse – delaftale om Vækstplan DK mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra april 2013.

Erhvervs- og vækstministeren

 Lov om medarbejderinvesteringsselskaber og ændring af selskabsloven (Indførelse af medarbejderinvesteringsselskab (M/S) og krav til oplysninger i ejerregistret) (Okt I)

Lovforslaget indebærer, at der indføres en ny selskabsform, hvor medarbejdere kan investere lønmidler til gavn for virksomheden, som medarbejderne er ansat i. Forslaget følger op på aftalen om en vækstplan for fødevarer mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra april 2014. Endvidere indføres et krav om, at fysiske personer, der skal registreres i ejerregistret, skal indberettes med CPR-nr. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med et lovforslag under skatteministeren om skattemæssige forhold for medarbejderinvesteringsselskaber og deres deltagere.

Ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (Afskaffelse af næringsbrevsordningen)

(Okt I)

Formålet med lovforslaget er at afskaffe næringsbrevordningen med henblik på at lette virksomhedernes administrative og økonomiske byrder. Forslaget udmønter et element i aftalen om en vækstpakke fra juni 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love (Nov I)

Med lovforslaget stilles øget krav til god selskabsledelse i institutter, og forbrugerbeskyttelsen styrkes gennem blandt andet en skærpelse af reglerne om kaution i forbrugerforhold. Endvidere udvides forpligtelsen til at offentliggøre Finanstilsynets inspektionsrapporter til at omfatte datacentraler, herunder Nets.

Ændring af lov om en rejsegarantifond (Nov I)

Forslagets formål er at revidere rammerne for rejsegarantiområdet. Den nuværende ordning om konkursdækning af forbrugeres køb af flybilletter justeres således, at den også kommer til at omfatte udenlandske selskaber, der sælger flyrejser med afgang fra Danmark. Endvidere stilles der tydelige krav til, hvordan selskaberne skal tilbyde konkursdækning til forbrugerne.

Ændring af bogføringsloven (Nov I)

Formålet med lovforslaget er at indføre klare og mere tidssvarende regnskabsregler, der skal øge virksomhedernes mulighed for opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet eller i ”skyen” (cloud computing) og derigennem opnå administrative lettelser for virksomhederne.

Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder (Gennemførelse af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber) (Dec II)

Lovforslaget har til formål at gøre den finansielle sektor mere modstandsdygtig samt at indføre et fælleseuropæisk system for afvikling af nødlidende og potentielt nødlidende pengeinstitutter m.v. på baggrund af politiske drøftelser som opfølgning på Bankpakke 6.

Ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber) og konsekvensændringer som følge af forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, samt implementering af indskydergarantidirektivet (Dec II)

Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer i de gældende regler om tidlig indgriben og genopretning som følge af implementering af krisehåndteringsdirektivet (BRRD) i forslaget til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder samt implementering af indskydergarantidirektivet (DGS).

Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber og forskellige andre love (Gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v., modernisering af reglerne for indsendelse af årsrapporter og udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed) (Jan I)

Med lovforslaget indføres øget fokus på forbrugerbeskyttelse i forbindelse med boliglån. Lovforslaget vil desuden mindske de administrative byrder for selskaber, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Forslaget har herudover til hensigt at øge gennemsigtigheden om ejerforhold af børsnoterede selskaber, ligesom forslaget vil give forsikringsselskaber mulighed for at opføre, eje og drive infrastruktur på linje med fast ejendom. Med lovforslaget implementeres boligkreditdirektivet (MCD) og dele af gennemsigtighedsdirektivet, ligesom forslaget giver Vækstfonden mulighed for at medfinansiere virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Ændring af lov om finansiel virksomhed (Implementering af Solvens II-direktivet)

(Jan II)

Lovforslaget har til formål at sikre en bedre beskyttelse af pensionsopsparere og andre forsikringstagere via indførelse af risikobaserede solvenskapitalkrav for forsikringsselskaber og pensionsinstitutter. Med lovforslaget implementeres Solvens II-direktivet.

Lov om ændring af årsregnskabsloven (Jan II)

Lovforslaget har til formål at lempe de administrative byrder for særligt de mindste virksomheder i forbindelse med implementeringen af EU’s regnskabsdirektiv. Endvidere stilles der krav om, at store og/eller børsnoterede virksomheder hjemmehørende eller noteret i EU, skal offentliggøre oplysninger om visse betalinger i forbindelse med aktiviteter inden for udvinding af olie, gas og mineraler. Desuden indeholder direktivet som noget nyt krav til rapportering om samfundsansvar, således at børsnotererede virksomheder og statslige aktieselskaber med over 500 ansatte skal rapportere om bl.a. miljømæssige og sociale forhold. Endelig tilpasses årsregnskabsloven til internationalt anerkendte regnskabsprincipper for at lette byrder for særligt internationalt orienterede virksomheder.

Beskæftigelsesministeren

Ændring af lov om ferie (Færre betingelser for optjening af sygeferiegodtgørelse og fællesopkrævning fra arbejdsgivere for betalingen til Feriepengeinfo m.v.) (Okt I)

Formålet med lovforslaget er at bringe ferielovens regler om optjening af sygeferiegodtgørelse i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet som fortolket af EU-Domstolen. Forslaget indebærer, at der indføres ret til sygeferiegodtgørelse efter én fraværsdag per sygeperiode til lønmodtagere, der ikke har ret til løn under sygdom. Det foreslås desuden, at opkrævningen af arbejdsgivernes betaling af feriepenge kan ske gennem ATP’s opkrævningssystem Samlet Betaling.

Ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Ophævelse af 70 års-grænsen) (Nov I)

Formålet med lovforslaget er at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for, at ældre kan blive på arbejdsmarkedet i længere tid ved at afskaffe de gældende regler, hvorefter det er muligt at indgå individuelle og kollektive aftaler om, at et ansættelsesforhold kan ophøre, når en lønmodtager fylder 70 eller flere år. Formålet med forslaget er endvidere at præcisere den danske forskelsbehandlingslov i overensstemmelse med det bagvedliggende EU-direktiv på baggrund af en konkret afgørelse ved EU-domstolen.

Ændring af lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler (Regulering af ansættelsesklausuler)

(Jan II)

Lovforslaget har til formål at begrænse brugen af ansættelsesklausuler og udbrede reglerne til at gælde alle lønmodtagere. Lovforslaget udmønter et element i aftalen om en vækstpakke fra juni 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Justitsministeriet

Ændring af konkursloven m.v. (Ansattes retsstilling under insolvensbehandling) (Dec I)

Forslaget har til formål at forenkle lønprivilegiet i konkurslovens § 95. Forslaget medfører i vidt omfang en styrkelse af lønmodtagernes retsstilling under insolvensbehandling, ligesom forslaget indeholder elementer, der har til formål at fremme muligheden for rekonstruktion af virksomheder.

Ændring af partiregnskabsloven (Opfølgning på betænkning fra ekspertudvalget)

(Jan II)

Regeringen har nedsat et udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier (partistøtteudvalget). Udvalgets anbefalinger vil blive drøftet med Folketingets partier, og der kan som opfølgning herpå blive tale om at fremsætte lovgivning om øget åbenhed om private bidrag til politiske partier og politiske partiers regnskaber. Der kan samtidig blive tale om at fremsætte et lovforslag under økonomi- og indenrigsministeren om regulering af offentlig økonomisk støtte til politiske partier.

Ændring af retsplejeloven (Opfølgning på arbejdsgruppen om advokatbranchen) (Feb II)

Forslaget har navnlig til formål at følge op på eventuelle anbefalinger fra den tværministerielle arbejdsgruppe om bedre konkurrence og regulering af advokatbranchen. Nedsættelsen af arbejdsgruppen følger af et element i aftalen om en vækstpakke fra juni 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Ministeren for By, bolig og landdistrikter

Ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Skærpede krav til stiftelse af andelsboligforeninger m.v.) (Okt II)

Lovforslaget indebærer en stramning af andelsboliglovens krav til stiftelse af private andelsboligforeninger. Der foreslås indført krav til de budgetter, der forelægges forud for beslutning om at stifte en andelsboligforening. Endvidere foreslås en stramning af kravet om minimumsdeltagelse, således at 2/3 af en udlejningsejendoms lejere skal deltage, før en andelsboligforening kan erhverve ejendommen.

Ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om byfornyelse og udvikling af byer (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen) (Nov II)

Lovforslaget har til formål at forenkle og modernisere lejelovgivningen. Forslaget har det grundlæggende sigte at fastholde balancen mellem udlejer- og lejerinteresser og indeholder bl.a. en forenkling og modernisering af reglerne for varsling af lejeforhøjelser og reglerne om vedligeholdelse. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget fra oktober 2011 og udmønter aftalen om en forenkling og modernisering af lejelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2014.

FSR – danske revisorer - Fagligt Center – Erhvervspolitisk Center 7. oktober 2014

Link til hele regeringens lovprogram for 2014/2015 (ca. 40 sider).

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126
  • Mette Bøgh Larsen

    Skattechef - cand.merc.jur.

    4193 3197

Skattemæssig underskud

Lær og forstå de nye regler om indberetning til det nye underskudsregister. Du får bl.a. også en gennemgang af den skattemæssige behandling af underskud ved omstrukturering og ved salg af selskaber på dette kursus.

28. oktober i København