Ny Erhvervs- og Iværksætteraftale

Faglig nyhedHvad du skal vide om den nye Erhvervs- og Iværksætteraftale, herunder om aktiesparekonto, investorfradrag, øget fradrag for forskning og udvikling og ændring af rentesatser ifm. restskat og overskydende skat

Skat

Regeringen indgik i går søndag en aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, der skal gennemføre en række initiativer for at styrke dansk erhvervsliv.

Blandt initiativerne er følgende særligt interessante:

Aktiesparekonto: skal gøre det mere attraktivt for danskerne at investere i noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser.

Beskatning skal ske som en lagerbeskatning, hvor værdiforøgelser på aktierne beskattes årligt, også selvom man ikke har solgt aktier, mens værdifald/tab alene er kildeartsbegrænset. ”Tabet” kan således alene fremføres og modregnes i fremtidige afkast på aktiesparekontoen. Det betyder, at man enten skal realisere aktier for at betale skatten af værdistigningerne på aktierne eller at man skal finde finansieringen andetsteds.

Til gengæld bliver beskatningen alene 17 % af afkastet mod de minimum 27 % på den nugældende alm. aktieindkomst.

Der kan alene oprettes én aktiesparekonto pr. person og der indføres et loft på 50.000 kr. pr. person (2019). Loftet er planlagt til at vokse med 50.000 kr. årligt frem til 2022. Dette kræver dog en årlig vurdering fra aftaleparterne om man ønsker dette.

Der kan sættes penge ind på kontoen, så længe saldoen er under loftet. Det er uklart, hvordan man skal forholde sig, hvis saldoen kommer over loftet grundet værdistigninger på aktierne. Umiddelbart må det forstås således, at man i den situation ikke tvunget til at realisere aktierne, men kan beholde dem på kontoen, hvormed saldoen forbliver over loftet.

Indføres fra 1. januar 2019.

Investorfradrag: gives til personer, der investerer i iværksættervirksomheder (visse små og mellemstore unoterede virksomheder).

Fradraget kan alene gives til uafhængige investorer, forstået således at familiemedlemmer mv. er afskåret for at gøre brug af fradraget.

Der gives ret til fradrag for direkte investeringer i virksomhederne og fradraget beløber sig til halvdelen af investeringer op til 400.000 kr. i 2019-2022. Fra 2023 hæves loftet til 800.000 kr. Fradraget vil have en skatteværdi på 30 %.

Herudover gives fradrag for investeringer i en særlig type iværksætterfonde, der investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder. Her bliver fradraget på halvdelen af investeringen op til 125.000 kr. fra 2019 til 2022 og fra 2023 på halvdelen af investeringer op til 250.000 kr.

Der vil blive indsat en del værnsregler for at sikre, at ordningen anvendes efter hensigten.

Ordningen kræver godkendelse af EU efter EU-statsstøttereglerne.

Forventes indført fra 1. januar 2019.

Medarbejderaktier: Grænsen for andel af medarbejderens løn, der kan udgøres af medarbejderaktier hæves fra 10 % til 20 % fra 1. januar 2018. Der vil dog kræve, at minimum 80 % af virksomhedens ansatte tilbydes aktieløn under ordningen.

Opfylder man ikke 80 % kravet, kan man fortsat tilbyde udvalgte medarbejdere aktieordning under 10 %’s loftet.

Herudover indføres en ny særlig ordning for nye, mindre virksomheder, hvor man kan tilbyde op til 50 % af lønnen som medarbejderaktier (aktieindkomstbeskatning i stedet for lønbeskatning). Her vil der ikke være et 80%’s krav. Og der vil blive indført værnsregler.

Reglerne skal godkendes af EU-kommissionen efter statsstøttereglerne og forventes tidligst at kunne træde ikraft 1. januar 2019.

Herudover lempes reglerne for medarbejderaktier generelt, således at der kommer større aftalefrihed vedr. vesting-aftaler og tilbagekøb af aktier.

Øget fradrag for forskning og udvikling: medfører, at fradraget for sådanne udgifter hæves til 101,5 % i 2019 stigende langsomt til 110 % i 2026.

Forskatteordningen udvides: fra 5 til 7 år, mens bruttoskatteprocenten hæves fra 26% til 27 %. Udvidelsen gælder for dem, der ikke d. 1. januar 2018 har anvendt ordningen de sidste 5 år.

Kapitalkravet for aktieselskaber sænkes: til 400.000 kr.

Herudover skal der laves en analyse om mulighederne for en ACE-model. En ACE-model giver beregnet fradrag for egenkapital og har tidligere været et af regeringens forslag.

Opsparing i investeringsinstitutter: skal beskattes mere ensartet, således at alle danske investorer i aktiebaserede investeringsselskaber (både udenlandske og danske) skal beskattes af deres afkast som aktieindkomst.

Indføres fra 2019.  

Udenlandske investorer i danske investeringsinstitutter: skal for fremtiden alene betale udbyttekildeskat på 15 % ved investering i danske aktier via et investeringsinstitut. Modellen herfor skal først udvikles og kan derfor tidligt få virkning fra 2019.

Placering af pensionsmidler i unoterede aktier: lempes, således at grænsen for, hvor stor en andel man kan placere i unoterede aktier hæves for privatadministrerede pensionsopsparinger.

Afgifter nedsættes eller ophæves: herunder nøddeafgiften og teafgiften, der afskaffes, planlagt indeksering af afgifter, der annulleres og en forhøjelse af bagatelgrænsen for registrering.

Herudover lempes elvarmeafgiften med 15 øre pr. kWh pr. 1. januar 2019 og 20 øre pr. kWh i 2020, mens lempelsen fra 2021 vil ”stige” til 10 øre pr. kWh.

Finansiering af pakken:

En del af finansieringen af pakken kommer fra aftalen om succession til erhvervsdrivende fonde. Her var der som led i finansloven 2016 afsat en pulje på 360 mio. kr. hvoraf 60 mio. kr. heraf nu går til Erhvervs-og iværksætterpakken. Lovforslaget om succession til erhvervsdrivende fonde er planlagt til foråret 2018 med ikrafttrædelse primo 2019. Konsekvensen heraf kan være, at der skal betales en større afgift ved overdragelsen til den erhvervsdrivende fond.

Herudover ændres renten vedr. overskydende skat og restskat: Ved restskat forhøjes dag-til-dag renten og restskattetillægget med 0,5 %-point.  

Det er således tallene i dette styresignal (SKM2017641.SKAT), der ændres således at :

Dag til dag rente må blive: 1,7%+0,5%= 2,2 %

Restskattetillægget må blive: 3%+0,5% = 3,5 %

For overskydende skat nedsættes minimumgodtgørelsen til 0% fra 2018, således at procentgodtgørelsen i et år godt kan overstige 0%, men da skal renten beregnet efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 overstige 5,2%, da procentgodtgørelsen nedsættes med 5,2 procentpoint efter KSL § 62, stk. 2.

 

Se hele aftalen her: