Tandlæges sygdom førte til hobbyvirksomhed

Faglig nyhedRentabilitetskravet er et af de krav, der skal være opfyldt, før en virksomhed kan betragtes som erhvervsmæssig i et skatteretligt henseende. Løber virksomheden ikke rundt, kan det medføre, at virksomheden anses som hobbyvirksomhed og derved ikke nyder samme skatteretlige fordele

Skat

Byretten skulle i en nylig afsagt sag afgøre, hvorvidt en skatteyders tandlægepraksis var erhvervsmæssig eller hobby i et skatteretligt henseende. Skatteyderen havde i 1990 erhvervet en tandlægepraksis, som hun drev som følge af sin uddannelse som tandlæge. Tandlægepraksissen havde ifølge de forelagte regnskabsoplysninger fra 1999 til 2007 lavet et pænt overskud.

I 2008 blev skatteyderen syg og omsætningen faldt grundet dette. Tandlægepraksissen havde derfor fra indkomståret 2008 og frem et underskud, og SKAT havde som følge heraf i 2013 afgjort, at praksissen i indkomståret 2010 og 2011 ikke kunne anses som erhvervsmæssig virksomhed. I perioden fra 2008-2015 var der samlet et underskud på godt 2 mio. kr., hvor det måtte antages, at driften var finansieret af udbetalinger af meget betydelige pensions- og forsikringsbeløb.

Til støtte for skatteyderens synspunkt gjorde hun gældende, at i forhold til vurderingen af om praksissen var erhvervsmæssigt drevet, måtte der henses til formålet med udøvelsen, nemlig systematisk indtægtserhvervelse som følge af hendes faglige forudsætninger. Der var intet hobbypræg over en fuld funktionsdygtig tandlægepraksis i modsætning til fx et stutteri. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at underskuddet var forbigående, og det var planen at vende tilbage til praksissen efter sygdommen.

Skatteministeriet gjorde gældende, at tandlægepraksissen ikke i 2010 og 2011 havde en sådan rentabilitet, at virksomheden var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1. Skatteministeriet mente, at virksomheden havde et vist omfang (intensitetskravet), men at det ikke var bevist, at der ved udgangen af 2009 var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste (rentabilitetskravet).

Omsætningen faldt i 2008, og resultatet var derfor negativt, da virksomhedens udgifter ikke blev nedjusteret efter forholdende. Skatteministeriet mente derfor, at det med dette forhold mellem faldende omsætning og vedvarende høje omkostninger medførte, at rentabilitetskravet ikke var opfyldt, og virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet. Der var efter ministeriets opfattelse ikke udsigt til, at virksomheden kunne blive rentabel over en lidt længere periode.

Retten skulle alene afgøre, om rentabilitetskravet var opfyldt, da Skatteministeriet ikke havde bestridt, at intensitetskravet var opfyldt. Retten var enig med Skatteministeriet i, at skatteyderen under sagen ikke havde tilvejebragt det fornødne sikre grundlag for at antage, at virksomheden ved udgangen af 2009 ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste. Virksomheden kunne derfor ikke anses som erhvervsmæssig i indkomstårene 2010 og 2011. Selv om virksomheden i årene forinden havde positive resultater, kunne dette ikke føre til et andet resultat. Heller ikke skatteyderens tilknytningsmæssige uddannelse, virksomhedens karakter og fald i omsætning udelukkende grundede i sygdom kunne føre til et andet resultat.

 

Afgørelsen viser en noget stram praksis på området, og hobbyvirksomhed associeres normalt ikke med en funktionsdygtig tandlægepraksis.

Men dette skyldes den negative afgrænsning ift., hvornår man anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed og dermed kan trækkes underskud mv. fra og evt. være i virksomhedsordningen. Kan virksomheden ikke klassificeres som erhvervsmæssig – altså intensitetskravet og/eller rentabilitetskravet ikke er opfyldt – anses virksomheden derfor som en hobby. Konsekvensen vil bl.a. være, at der ikke er fradrag for eventuelle underskud, og at virksomhedsordningen ophører, hvorefter evt. opsparet overskud heri kommer til beskatning.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de to krav og sikre sig, at man opfylder dem.

FSR - danske revisorer anbefaler, at man kontakter revisor, hvis man er i tvivl og vil sikre sig, at man ikke kommer til at stå med utilsigtede økonomiske konsekvenser.

 

Læs hele afgørelsen her.   

Kontakt

  • Mette Bøgh Larsen

    Skattechef - cand.merc.jur.

    4193 3197
  • Mads-Ulrik Kirkebæk

    Student

    3369 1062