Erhvervsstyrelsen foreslår justeringer af taksonomi for årsregnskaber i XBRL

Faglig nyhedÆndringerne af rækkefølge af elementer i erklæring om udvidet gennemgang samt en række ændringer vedrørende Danmarks Statistik har affødt forslag om konsekvensændringer i taksonomien fra Erhvervsstyrelsen.

RegnskabDigitale regnskaber

Erhvervsstyrelsen har i oktober 2017 udsendt forslag til forskellige justeringer af taksonomien for årsregnskaber efter årsregnskabsloven i XBRL.

Der er primært tale om ændringer i forhold til revisors erklæring om udvidet gennemgang samt i forbindelse med indberetninger til Danmarks Statistik.

I relation til revisors erklæringer er der bl.a. indsat en ny gruppe vedrørende erklæring om udvidet gennemgang. Der er i erklæringen om udvidet gennemgang ændret rækkefølge, så konklusion og grundlag for konklusion ligger øverst. Denne nye gruppe af elementer i taksonomien finder anvendelse på afgivelse af erklæringer på regnskaber den 30. juni 2018 eller senere. Dermed tilpasses strukturen for denne type erklæringer til revisionspåtegningen. Der er yderligere tilføjet et nyt felt: "Væsentlig usikkerhed vedr. fortsat drift".

Derudover er der tilføjet endnu en enumeration i forbindelse med "Type af modificeret konklusion" og "Type af modificeret grundlag for konklusion".

Erhvervsstyrelsen anmoder om kommentarer til de foreslåede ændringer af taksonomien senest den 24. november 2017. Nærmere information kan findes i Erhvervsstyrelens nyhedsbrev.

Download Erhvervsstyrelsens ændringsoversigt til årsregnskabslovs-taksonomi af 1.10.2017.

 

 

 

 

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126