Plancher fra debatmøde om Framework og om ny påtegning 4. nov 2013

Faglig nyhedDer er lagt op til væsentlige nyskabelser i relation til definitioner og begreber i årsrapporten og i relation til revisors påtegning. Hør mere om dette på debatmøde den 4. november 2013 hos DI.

RegnskabRevision

FSR - danske revisorer og Dansk Industri holder et Outreach Event (debatmøde) mandag den 4. november 2013, kl. 14-17, i Industriens Hus, Rådhuspladsen, København V.

På debatmødet kan du høre om både diskussionsoplæg til ny regnskabsmæssig begrebsramme, som IASB (standardudstederen inden for regnskaber) udsendte i juli 2013, og om det forslag til ny påtegning, som IAASB (standardudstederen inden for revision) udsendte i juli 2013. Begge dokumenter, som er ude i international høring i øjeblikket, er ganske omfattende og vil få stor indflydelse på udviklingen i mange år fremover - både på regnskabs- og revisionsområdet.

Den nye regnskabsmæssige begrebsramme har været undervejs i flere år, og begrebsrammen, der skal erstatte Framework'et fra 1989 vil være styrende for kommende regnskabsstandarder fra IASB. Også den danske årsregnskabslov bygger i vidt omfang på begreber og definitioner i begrebsrammen. Forslaget til ny revisionspåtegning indebærer en meget længere og mere detaljeret påtegning fra revisor, inklusive forslag om beskrivende afsnit om Key Audit Matters (som i det mindste skal gives i påtegninger på børsnoterede selskaber) og om Going Concern.

Programmet for debatmødet har følgende hovedpunkter:

- Welcome and introduction

- Introduction to the IASB Discussion Paper on the Conceptual Framework with emphasis on new definitions and content of Other Comprehensive Income by Rachel Knubley, technical principal, IASB (videolink)

- EFRAG comments to the DP by senior technical manager Rasmus Sommer, EFRAG

- Introduction to IAASB Exposure Draft: Reporting on Audited Financial Statements by Dan Montgomery, deputy chair, IAASB

Der deltager repræsentanter fra IASB, EFRAG, IAASB samt fra FSR's regnskabstekniske (REGU) og revisionstekniske udvalg (REVU), DI m.fl. Fra REGU vil statsautoriseret revisor og fagdirektør Stig Enevoldsen holde indlæg om danske synspunkter. Fra REVU vil de statsautoriserede revisorer Lars Engelund og Jon Beck tilsvarende orientere om danske synspunkter. Der vil være debat og mulighed for, at deltagerne kan stille spørgsmål til begge emner.

Download plancherne her.

Download invitation og program her.

Download forslag til ny revisionspåtegning her.

 

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126