Ministerrådet har principgodkendt nyt regnskabsdirektiv

Faglig nyhedMinisterrådet har netop principgodkendt en ændret version af det nye regnskabsdirektiv, som har været forhandlet intensivt under det danske formandskab. Princippet om totalharmonisering er modificeret, idet medlemslandene kan kræve visse noteoplysninger i små selskaber. Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget, og der er ikke taget stilling til ikrafttrædelsesdatoen.

Regnskab

På falderebet ved afslutningen af det danske formandskab for EU er det lykkedes at få EU's ministerråd til på et møde den 21. juni 2012 at vedtage det nye regnskabsdirektiv med en række ændringer i forhold til det direktivforslag, som EU-Kommissionen fremsatte i oktober 2011.

Dermed har det ene af de to kompetente lovgivende organer principvedtaget det nye regnskabsdirektiv. Forarbejdet hertil er sket i en arbejdsgruppe under rådet, der har holdt hyppige møder under det danske formandskab. Det andet organ, Europa-Parlamentet, har endnu ikke behandlet og taget stilling til direktivforslaget og ændringsforslagene. To komiteer under Parlamentet (ECON og JURI) arbejder med direktivforslaget, og der er fremsat flere hundrede ændringsforslag.

Der er følgende væsentlige ændringer i den principgodkendte direktivtekst i forhold til det af Kommissionen fremsatte forslag:

I de indledende bemærkninger til direktivforslaget er det præciseret, at regnskabsdirektivet - der kun foreskriver revisionspligt i mellemstore og store selskaber - ikke forhindrer medlemsstaterne i selv at pålægge en revision i små selskaber. I Danmark er der revisionspligt i en række selskaber, der falder ind under kategorien "små selskaber".

Definitionen af "små selskaber" er gjort mere fleksibel for medlemslandene. Tærskelværdien for nettoomsætning kan - efter medlemsstaternes valg - ligge i intervallet 8-12 mio. euro. Tærskelværdien for balancesum kan ligge mellem 4-6 mio. euro. Grænsen for antal medarbejdere er uændret 50. Definitionen af "mellemstore selskaber" er uændret i forhold til Kommissionens forslag: Nettoomsætning 40 mio. euro, balancesum 20 mio. euro og 250 medarbejdere.

Princippet om totalharmonisering er opretholdt, dvs. medlemsstaterne kan i princippet ikke kræve yderligere oplysningskrav for små selskaber ud over de i direktivet stipulerede krav, jf. artikel 17, stk. 2: "Member States shall not require further disclosure for small undertakings beyond what is required or permitted by this Article.". Der er dog sket visse modifikationer i kompromisteksten i forhold til de meget beskedne notekrav i Kommissionens forslag. Der er dels indføjet krav om, at lån og forudbetalinger til ledelsen samt de væsentligste vilkår skal oplyses, og der er indføjet en stk. 1a om, at medlemsstaterne kan kræve, at små selskaber skal give nærmere anførte oplysninger, som ellers kun kræves for mellemstore selskaber. Dette gælder anlægsnote, oplysningskrav om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen, begivenheder efter balancedagen, transaktioner med nærtstående parter samt oplysning om navn og hjemsted på det i koncernhierakiet "laveste" moderselskab, der udarbejder et koncernregnskab, hvori virksomheden indgår.

Der har hidtil været et krav om, at goodwill skulle afskrives over max. 5 år, hvis levetiden ikke kunne skønnes pålideligt. Nu er der i stedet fastsat en mulighed for medlemsstaterne til at fastsætte den maksimale afskrivningsperiode, der dog ikke må være kortere end 5 år eller længere end 10 år. Hermed kan medlemsstaterne bedre indrette national regnskabslovgivning i overensstemmelse med IFRS for SMEs, der indeholder en formodningsregel om, at goodwill har en levetid på 10 år.

I relation til revisionspåtegninger i børsnoterede selskaber er der indføjet krav om, at revisor skal udtale sig om redegørelsen om virksomhedsledelse på samme måde som revisor i dag udtaler sig om ledelsesberetningen (konsistenstjek), jf. artikel 21.2a.

De af Kommissionen foreslåede nye regler om, at store selskaber inden for råstofudvinding og træfældning skal udarbejde en redegørelse om betalinger til offentlige myndigheder ("land-for-land-rapportering") er bibeholdt. Disse regler har været og er fortsat meget politisk omdiskuterede, og Europa-Parlamentets behandling og stillingtagen hertil udestår. Der er i kompromisteksten indføjet nogle detailændringer, bl.a. er anført, at betalinger i værdier også skal indgå i begrebet "betalinger". Der er indføjet en beløbsmæssig væsentlighedsgrænse for, hvornår betalingerne skal oplyses (500.000 euro). Der er ikke taget endelig stilling til, hvorvidt land-for-land-rapporteringen skal ske i selve årsrapporten eller i en anden separat rapportering fra virksomheden.

Der er i øvrigt ikke i kompromisteksten taget stilling til ikrafttrædelsesdatoen for det nye regnskabsdirektiv. Der er blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet givet udtryk for meget forskelligartede holdninger til flere elementer i direktivforslaget, herunder omfanget af notekrav i små selskaber, rækkevidden af de nye krav om land-for-land-rapportering i store selskaber, brugen af dagsværdier, indregning af indirekte produktionsomkostninger i kostprisen på aktiver (selvkostmetoden) samt eventuelle krav om brug af XBRL i regnskabsaflæggelsen. Der forventes afstemning om ændringsforslagene i Europa-Parlamentet i september 2012, og der skal herefter søges enighed mellem Rådet og Parlamentet.

Pressemeddelelse fra erhvervs- og vækstminister Ole Sohn 21. juni 2012

Det danske kompromisforslag til nyt regnskabsdirektiv (Presidency compromise text) 19. juni 2012