Forslag til nyt europæisk regnskabsdirektiv er fremsat

Faglig nyhedEU-Kommissionen har fremlagt forslag til nyt regnskabsdirektiv, der skal erstatte de gamle direktiver om årsregnskaber og koncernregnskaber.

Regnskab

EU-Kommissionen har den 25. oktober fremlagt det officielle forslag til nyt regnskabsdirektiv, der skal erstatte de eksisterende direktiver, nemlig 4. direktiv om årsregnskaber fra 1978 og 7. direktiv om koncernregnskaber fra 1983.

Samtidig udsendte Kommissionen to meddelelser om CSR (corporate social responsibility) og SBI (social business initiative) om planer på disse områder. Disse meddeleleser har ikke status af et egentligt lovforslag.

Direktivforslaget om regnskabsregler har en mere logisk struktur end de eksisterende regnskabsdirektiver, og det er opbygget med inspiration fra den danske byggeklodsmodel, idet direktivet tager udgangspunkt i kravene for små selskaber samt dernæst i seprate artikler beskriver de yderligere krav til mellemstore virksomheder og de yderligere krav til store og PIE-virksomheder, dvs. virksomheder af særlig offentlig interesse.

Der er i direktivforslaget indføjet nye krav om rapportering vedrørende "payments to governments", herunder skattebetalinger til de enkelte stater, for store virksomheder og PIE, der har aktiviteter inden for udvindingsindustrien og træfældning.

Spørgsmålet om muligheden for at indføre lempeligere regler for mikrovirksomheder er ikke behandlet i direktivforslaget, men dette emne bliver behandlet i Ministerrådet og Europa-Parlamentet i disse måneder som et separat initiativ til ændring af regnskabsdirektivet (4. direktiv).

Den foreløbige engelske version af direktivforslaget kan downloades nedenfor. Nærmere information kan findes på EU-Kommissionens hjemmeside:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/barnier/headlines/news/2011/10/20111025_en.htm

EU-Kommissionens forslag til nyt regnskabsdirektiv af 25. oktober 2011 (provisional tekst)

 

 

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126