Europaparlamentet vedtager det nye regnskabsdirektiv

Faglig nyhedEuropaparlamentet har efter lang tids forarbejde vedtaget det nye regnskabsdirektiv, der skal indarbejdes i medlemslandenes respektive regnskabslove senest i 2015. Der indføres bl.a. krav om land-for-land-rapportering.

Regnskab

Europaparlamentet har på sit plenarmøde den 12. juni 2013 i Strasbourg vedtaget det nye regnskabsdirektiv samt ændringer af transparensdirektivet.

Forslaget til nyt regnskabsdirektiv samt til ændringer af transparensdirektivet blev fremlagt af EU-Kommissionen i oktober 2011 med det primære formål at reducere administrative byrder - især for små selskaber. Blandt formålene var også at forbedre gennemsigtigheden om de betalinger, som visse virksomheder inden for udvindingsindustrien og fældning af primærskove yder til staterne, land-for-land og projekt-for-projekt.

Reglerne om land-for-land rapportering indebærer, at børsnoterede virksomheder og store ikke-noterede virksomheder med aktiviteter inden for råstofudvinding og fældning af primærskove (fx regnskove) skal udsende en årlig redegørelse - der offentliggøres på samme måde som årsregnskabet - om de betalinger, de har ydet til stater ("governments") land-for-land og projekt-for-projekt, med henblik på at forbedre gennemsigtigheden herom.

EU-Kommissionen og medlemmer af Europaparlamentet vurderer, at de nye regler om land-for-land-rapportering vil medvirke til at bekæmpe skattesvindel og korruption.

Det ny vedtagne regnskabsdirektiv og ændringerne til transparensdirektivet har undergået en række ændringer i forbindelse med behandlingen i komiteer i Europaparlamentet og i Ministerrådets arbejdsgruppe. Det er dog langt fra alle de ændringer, som parlamentets komiteer havde indstillet, der kom igennem.

En af de ændringer, som er indarbejdet, er en væsentlig modifikation til princippet om totalharmonisering. Der var i direktivforslaget lagt op til, at medlemsstaterne ikke kunne have yderligere oplysnings- eller notekrav til regnskaberne for små selskaber udover de i direktivet stillede krav. Dette er blevet modificeret, idet bestemmelsen om de tilladte notekrav for små selskaber (artikel 17) er udvidet med et stykke 1a, der tillader medlemsstaterne at kræve nogle oplysninger i små selskabers årsregnskaber, som ellers kun er krævet for mellemstore selskaber, nemlig anlægsoversigt, navn og hjemsted for den virksomhed, der udarbejder et koncernregnskab på højere niveau, arrangementer, der ikke er indregnet i balancen, væsentlige begivenheder efter balancedagen og transaktiner med nærtstående parter. Der blev også under behandlingen i komiteerne foretaget modifikationer til bestemmelsen om obligatoriske notekrav i små selskaber (selve artikel 17), idet lån og kreditter til ledelsen, usædvanlige poster og det gennemsnitlige antal ansatte altid skal oplyses.

Nogle af kravene til små selskabers årsrapporter i den nuværende danske årsregnskabslov kan givetvis ikke opretholdes, da de går videre end direktivets muligheder for notekrav mv. i sådanne selskaber. Dette gælder fx kravet om at noteoplyse om bevægelser på egenkapitalen eller summarisk egenkapitalopgørelse (årsregnskabslovens § 56).

Der var i en af parlamentets komiteer (ECON) et stærkt ønske om, at årsrapporter i XBRL skulle blive obligatorisk i hele EU senest i 2018. I Danmark er der som bekendt allerede et krav om XBRL (indfases over de næste to år afhængigt af, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport efter). Dette kom ikke igennem på europæisk plan i nærværende direktivforslag, men der er i præamblen til det vedtagne direktiv en tilskyndelse til at udvikle digitale systemer til indsendelse og offentliggørelse af regnskabsdata:

"The Member States are strongly encouraged to develop electronic publication systems that allow undertakings to file accounting data, including statutory financial statements, only once and in a form that allows multiple users to access and use the data easily. With regard to the reporting of financial statements, the Commission is encouraged to explore means for a harmonised electronic format. Such systems should, however, not be burdensome to small and medium-sized undertakings".

Yderligere var der i en af parlamentets komiteer (JURI) ønsker om at udvide regler om land-for-land-rapportering til også at gælde flere andre brancher, nemlig telekommunikation, entreprenører og banker. Dette kom ikke igennem. Det vil dog i forbindelse med behandlingen af det direktivforslag om ikke-finansielle informationer, som EU-Kommissionen fremsatte tidligere i år, blive genovervejet, om anvendelsesområdet for land-for-land-rapportering skal udvides.

Regnskabsdirektivet og transparensdirektivet skal nu formelt vedtages i Ministerrådet, hvilket forvnetes at ske meget hurtigt, sandsynligvis allerede i juni 2013.

Det forventes, at det nye regnskabsdirektiv skal indarbejdes i nationale regnskabslove i alle EU-lande inden for to år, dvs. senest i løbet af 2015. Herhjemme forventes det, at Erhvervsstyrelsen og Regnskabsrådet allerede i år går i gang med at gennemgå de regler i årsregnskabsloven, der skal ændres.

Download den danske udgave af det nye regnskabsdirektiv

Download ændringer til transparensdirektivet, som vedtaget af Europaparlamentet juni 2013 

Download nyt regnskabsdirektiv, som vedtaget af Europaparlamentet juni 2013. (OBS 216 sider) 

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126