Årsrapportprisen 2016 – Bliv skarp på den strategiske kommunikation i årsrapporten

Faglig nyhedProgrammet for FSR – danske revisorer og DI’s årlige prisuddeling er nu fastlagt. Dette års fokus vil være på de strategiske afsnit og beskrivelser af regnskabsmæssige skøn og vurderinger.

Regnskab

Deltag i arrangementet Årsrapportprisen 2016 og få inspiration til, hvordan man kommunikerer om virksomhedens forretningsmodel og værdiskabelsen. DI og FSR – danske revisorer uddeler priser til de bedste årsrapporter i 2016.

Temaerne for årets specialpriser er:

- Specialpris om CEO/ Chairmans Letter

- Specialpris om forklaring af virksomhedens ”business model”/ forretningsmodel/ virksomhedens værdiskabelse

- Specialpris om omtale af regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Dommerkomiteen har i maj/juni 2016 med bistand fra Regnskabsteknisk Udvalg gennemgået årsrapporter for ca. 140 ikke-finansielle virksomheder, og har herudfra fundet de nominerede til den samlede årsrapportpris 2016 og årets specialpriser.

Vinderregnskaberne er udvalgt blandt børsnoterede selskaber samt de 100 største IFRS-selskaber i det omfang, de ikke er børsnoterede.

Der har været mange stærke kandidater igen i år, og det har været svært for dommerkomiteen at finde de nominerede.

Ud over de annoncerede prisoverrækkelser byder dagen på to workshops om aktivering af taldelen og styrkelse af virksomhedens omdømme med en veldesignet årsrapport.

Efter arrangementet byder vi på forfriskninger i atriet i Industriens Hus, hvor der vil være mulighed for at netværke.

FSR’s Studie- og Understøttelsesfond, Karnov Group, Computershare og Kontrapunkt er sponsorer for årsrapportprisen 2016.

TID OG STED

Torsdag den 1. september 2016, klokken 13.30 - 17.00 i Industriens Hus, DI, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V.

Tilmeld dig nu på aarsrapportpris@di.dk

Link til omtale af arrangementet på DI's hjemmeside

Download invitation og program her.