Sidste chance - deltag i årsrapportprisen 2016

Faglig nyhedDeltag i Årsrapportprisen 2016 og se, hvordan de bedste virksomheder kommunikerer om forretningsmodel og værdiskabelse. FSR - danske revisorer og DI uddeler årsrapportpris og specialpriser på arrangementet.

Regnskab

Den 1. september 2016 foretager FSR - danske revisorer i samarbejde med DI uddelingen af Årsrapportprisen samt specialpriser. Vi sætter fokus på årsrapporten i bred forstand. Deltag i konferencen og bliv skarp på den strategiske kommunikation i årsrapporten.

FSR – danske revisorers regnskabstekniske udvalg har igen i år bistået Dommerkomiteen med at gennemgå årsrapporterne for de største ikke-finansielle virksomheder med henblik på at kunne udpege nominerede virksomheder til Årsrapportprisen og tre specialpriser.

De nominerede til årets priser er følgende (alfabetisk ordnet):

Årsrapportprisen 2016: Arla, DSV, ISS.

Specialpris 1 – CEO’s og Chairman’s Letter: Arla, Dong Energy, Novo Nordisk

Specialpris 2 – Beskrivelse af Virksomhedens forretningsmodel: FLSmidth, ISS, Novozymes

Specialpris 3 – Regnskabsmæssige skøn og vurderinger i årsrapporten: Bavarian Nordic, Carlsberg, TDC

Der kan læses mere om kriterier for de forskellige priser og om Dommerkomiteen på www.regnskabskonference.dk samt på FSR – danske revisorers og DI’s hjemmesider. Her kan tidligere års vindere også findes.

I år tilbydes der som noget nyt i samarbejde med sponsorer, at man kan deltage i en af to workshops ”Aktivering af taldelen” og ”Styrk dit brand med en velsignet årsrapport”, som optakt til hovedarrangementet.

I år vil der også blive fokuseret på FSR – danske revisorers bud på Fremtidens rapportering v/adm. direktør Charlotte Jepsen.

Ligesom sidste år vil publikum blive inddraget som aktiv spiller i debatten bl.a. via spørgsmål og elektroniske afstemninger, for at skabe et forum for vidensdeling og regnskabsfaglige diskussioner.

Selve arrangementet foregår torsdag den 1. september klokken 13.30 - 17.00 i Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard, 1787 København V.

Workshops afholdes samme sted i tidsrummet 11.30-12.30.

Tilmeld dig nu på aarsrapportpris@di.dk eller online her.

DET VIL VÆRE MULIGT AT TILMELDE SIG SENEST PÅ MANDAG DEN 29. SEPTEMBER Kl. 09.00.

Deltagelse i arrangementet er gratis (dog gebyr, hvis man udebliver uden at melde afbud senest d. 29/8).

Deltagelse i arrangementet fra 13.30-17.00 berettiger til 2 timers efteruddannelse inden for regnskab (retlige krav og standarder) (vejledende timetal) samt yderligere 1 time (ligeledes inden for regnskab), hvis man også deltager i en workshop om formiddagen.

Vi glæder os til at se dig.

      

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126