God udvikling i dansk regnskabspraksis - dommerkomiteens observationer

Faglig nyhedDer sker en god og hastig udvikling i regnskabspraksis for danske virksomheder, der benytter internationale standarder. Læs mere om dommerkomiteens observationer.

Regnskab

I forbindelse med årsrapportprisen 2015 noterede dommerkomiteen sig, at der sker en fortsat positiv udvikling i dansk regnskabspraksis.

Dommerkomiteen fremhævede, at den positive udvikling blandt andet udmønter sig i kortere sammendrag som indledende appetitvækker til årsrapporten. Der er også mange virksomheder, der benytter de fleksible regler om præsentation af årsrapporter efter IFRS-standarder til at gruppere noterne efter væsentlighed for den enkelte virksomhed og mange virksomheder har valgt at have de væsentligste elementer af lovpligtige beretninger i selve årsrapporten og de andre dele på hjemmesiden.

Generelt er de bedste årsrapporter af meget høj kvalitet, og de har hver især nogle særligt spændende detaljer. Som det også fremgik af paneldebatter på regnskabskonferencen arbejder flere virksomheder konstant med forbedringer for at øge læsbarheden.

Dommerkomiteen lagde i øvrigt vægt på en god samlet helhed med fokus på det relevante og væsentlige samt på læsbarheden af årsrapporterne.

Dommerkomiteens observationer er samlet i fire notater, der blev uddelt til deltagerne på regnskabskonferencen den 9. september 2015, hvor FSR - danske revisorer og Dansk Industri uddelte årsrapportpriser.

Download dommerkomiteens observationer vedrørende hovedprisen

Download dommerkomiteens observationer vedrørende specialpris 1: Årsrapporten på 10 minutter

Download dommerkomiteens observationer vedrørend specialpris 2: Nedskrivningstesten

Download dommerkomiteens observationer vedrørende specialpris 3: Gode årsrapporter for mindre og mellemstore virksomheder.

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126