Revisor og selveje – kend reglerne om foreninger, fonde og selvejende institutioner

Faglig nyhedNår revisor har opgaver for fonde, foreninger, institutioner m.v., som er karakteriseret ved at være selvejende, er der ofte en række særlige forhold at være opmærksom på i konsekvens af, at der ikke er et ejertilsyn med ledelsen.

Om revisorRevision

Når ordet ”selveje” kommer på bordet, tænker mange måske i første omgang på frisættelse af bondestanden omkring 1800, herunder forordning om ophævelse af stavnsbåndet af 20. juni 1788 og det stigende antal selvejebønder og færre fæstebønder/husmænd i tiden herefter.

Det er ikke i den betydning, ordet anvendes her, hvor der derimod er tænkt på selveje som en selskabsform, hvor en ”virksomhed” har sin egen formue, men ingen ejerkreds.

Den slags virksomheder findes i flere former.

Inden for det private område er ideelle foreninger – sportsklubber, spejderkorps, frimærkeklubber, selvforsynende øllaug og mange andre typer i det grundlovssikrede forenings-Danmark – som hovedregel selvejende. De har således ingen ejere, men dog medlemmer, som kan gøre deres indflydelse gældende på generalforsamlingen og herunder sætte en eventuel ledelse på porten, hvis den ikke gør det godt nok, eller måske ligefrem uberettiget tilegner sig en del af foreningens formue i fast eller flydende form.

Derfor er der som hovedregel ikke nogen regnskabs-/revisionsregulering af den type foreninger, når der lige bortses fra arbejdsmarkedssammenslutninger (DI, 3F mv.) og brancheforeninger (FSR - danske revisorer m.v.), der omfattes af kapitel 13 i lov om fonde og visse foreninger, hvor der er krav til regnskab og revision samt offentlighed herom. I øvrigt er der også krav om registrering af reelle ejere, der i sammenhængen typisk er medlemmerne af den faglige forenings bestyrelse.

Generelt er der ingen særlige udfordringer i revisors eventuelle opgaver i ideelle foreninger, hvor medlemmerne holder et vågent øje med ledelsen, selv om de altså ikke kan stemme med pengepungen ved at tage en del af foreningens formue med sig ved udmeldelse.

Fonden er en anden type selveje inden for det private område. Her indebærer selvejet, at kapitalen ”svæver helt frit i rummet”, hvorfor der er etableret et særligt offentligt tilsyn via de såkaldte fondsmyndigheder, der skal føre et ejerlignende tilsyn med fondenes overholdelse af reguleringen. I de erhvervsdrivende fonde er Erhvervsstyrelsen fondsmyndighed, mens Civilstyrelsen i Justitsministeriet varetager opgaven i de almindelige fonde.

Herudover indeholder revisionsreguleringen i de to fondslove særlige bestemmelser som udtryk for en større vægt på juridisk-kritisk revision end ved revision i kapitalselskaber.

Dette gælder særligt i de almindelige fonde, hvor Civilstyrelsen har udsendt en ”Vejledning om revision og kontrol efter fondslovgivningen af ikke-erhvervsdrivende fonde”, vejledning nr. 9845 af 4. september 2017. Her er hovedvægten klart på revision af juridisk-kritisk karakter (forhold ved oprettelsen, anbringelse af fondes midler, afgrænsning af bundne og disponible midler, ekstraordinære dispositioner, vederlag til bestyrelsesmedlemmer og andre, ”sladrehanks-forpligtelsen” til fondsmyndigheden).

Selv om reguleringen af erhvervsdrivende fonde i mange henseender er parallel med reguleringen af kapitalselskaber, er der dog også her nogle få særlige krav, herunder en ”sladrehanksforpligtelse” over for fondsmyndigheden og en pligt til at deltage i bestyrelsens årlige regnskabsmøde, medmindre alle medlemmer af bestyrelsen og revisor er enige i, at revisors deltagelse ikke er påkrævet. Hertil skal erhvervsdrivende fonde altid revideres uanset størrelse. Mange af de største danske virksomheder er i fondseje, såsom A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål, Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, Egmont Fonden, Mads og Bitten Clausens Fond, Lundbeckfonden for at nævne nogle få velkendte eksempler.

For begge fondstyper gælder det i øvrigt, at der er krav om at anmelde reelle ejere (typisk bestyrelsen og muligvis særligt betydelige uddelingsmodtagere) senest den 1. december 2017. Dette gælder også for fonde, der i hovedsagen er undtaget fra de to fondslove.

Inden for det offentlige har simuleret selveje vundet stigende udbredelse i de seneste mange år i takt med forsøg på større ansvarliggørelse på en lang række forvaltningsområder.

Selvejende institutioner er blandt andet udbredte inden for det sociale område, skoleområdet og i kulturlivet. Det er karakteristisk, at der som absolut hovedregel er krav om både finansiel, juridisk-kritisk og forvaltningsrevision på de pågældende tilskudsfinansierede områder. Og det er ligeledes karakteristisk, at revisor skal sætte sig ind i et helt konkret reguleringsgrundlag på det pågældende område, der ofte indeholder en overordnet reference til rigsrevisorlovens § 3.

Her er det i øvrigt ofte relevant, at de pågældende selvejende institutioner skal anmelde de reelle ejere, selv om de i øvrigt er undtaget fra erhvervsfondsloven.

I de kommende tre uger bringes der tre historier om problemer i ledelsen i erhvervsdrivende fonde, hvor fondsmyndigheden griber ind, og hvor Erhvervsankenævnet herefter tager stilling til klager over fondsmyndighedens afgørelser.

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
    4193 3149
Hør  STUK (Styrelsen for Under-visning og Kvalitet) og revisorers tanker bag den nye regnskabs-bekendtgørelse, vedr. ajour-føring på skoleområdet.