Advarsel til revisor ansat på en landboøkonomisk forenings rådgivningskontor

Faglig nyhedDen nedennævnte sag omhandlede kritik af manglende stillingtagen til, om der var tale om en landbrugsvirksomhed, samt manglende forbehold for fejlklassifikation af ”eksterne omkostninger” som ”personaleomkostninger”. Det sidste klagepunkt var ikke fremgået af kvalitetskontrollantens erklæring.
Forseelserne karakteriseredes som mindre alvorlige: sanktionen blev en advarsel.

RegnskabRevisionOm revisor

Sag nr. 10/2016 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 7. januar 2016 i forlængelse af en kvalitetskontrol i 2014. Kendelsen blev afsagt den 3. oktober 2016.

Revisornævnet gav medhold i begge klagepunkter.

Det ene klagepunkt gik på, at revisor ikke havde dokumenteret tilstrækkeligt, om erklæringsopgaven kunne anses som foretaget for en landbrugsvirksomhed i henhold til revisorlovens § 17, stk. 1. b), og om revisor dermed havde været beføjet til at påtage sig opgaven.

Revisor havde den 30. maj 2014 afgivet erklæring om udvidet gennemgang om et anpartsselskabs regnskab for 2013. Anpartsselskabets aktivitet var pelsning af mink og havde sammenhæng med en personligt drevet landbrugsvirksomhed, der omfattede en minkfarm og hertil planteavl samt griseproduktion. Isoleret set drev anpartsselskabet ikke landbrugsvirksomhed, og revisor havde kun været beføjet til at påtage sig opgaven, hvis aktiviteten kunne anses for en økonomisk integreret del af den privat drevne landbrugsvirksomhed, således at en samlet behandling af regnskabsforholdene på et landøkonomisk rådgivningskontor havde været formålstjenlig.

Revisornævnet tog ikke stilling til, om revisor faktisk havde kunnet påtage sig opgaven, men kritiserede derimod revisor for ikke at have taget stilling hertil. I den forbindelse kunne revisors efterfølgende afgivne oplysninger om karakteren af selskabets drift ikke inddrages ved sagens afgørelse.

Det andet klagepunkt var, at køb af ekstern assistance havde været fejlklassificeret som ”personaleomkostninger” efter bruttoresultatet og ikke korrekt som ”eksterne omkostninger” som delelement i bruttoresultatet. Denne klassifikationsfejl på 2.879 t.kr. skulle revisor have taget forbehold for, da den oversteg væsentlighedsniveauet.

Nævnet citerede fra forarbejderne til revisorloven af 17. juni 2016 omkring de ændrede principper for sanktionering af mindre førstegangsforseelser. Hertil henvistes der til princippet i straffelovens § 3 om bedømmelsen af ældre sagsforhold efter datoen for ikrafttrædelsen af nye sanktionsbestemmelser.

Forseelserne blev karakteriseret som mindre alvorlige og blev derfor efter princippet i straffelovens § 3 sanktioneret med en advarsel, da der var tale om førstegangsforseelser.

Det er rimeligt at antage, at en lignende sag var blevet bødesanktioneret i en kendelse før 17. juni 2016.

Det andet klagepunkt fremgik ikke af kvalitetskontrollantens erklæring, der konkret var afgivet noget forsinket den 16. februar 2016. Erhvervsstyrelsen og tidligere Revisortilsynet er imidlertid ikke bundet af denne erklæring i forhold til indbringelse af sagsforhold for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen henviste her til præcedens i sag 4/2010, der blev afgjort den 29. juni 2011, der fremgår her:

Sag nr. 4/2010

Det må dog af retssikkerhedsmæssige årsager altid anses for uheldigt, når hjemlen til at bringe nye klagepunkter i spil udnyttes, selv om dette selvfølgelig ikke kan undgås helt.

Sag nr. 10/2016