Tillykke til vinderne af CSR Rapporteringsprisen 2017 – se video med overrækkelserne

Faglig nyhedFSR - danske revisorer ønsker endnu engang tillykke til vinderne af CSR Rapporteringsprisen 2017. H.K.H. Kronprinsessen uddelte priser for bedste CSR-rapporter til Novo Nordisk, Palsgaard og Vandcenter Syd. Se video fra overrækkelserne og læs mere om de vindende rapporter.

CSRRegnskab
På vegne af FSR - danske revisorer uddelte H.K.H. Kronprinsessen for fjerde år i træk CSR Rapporteringsprisen 2017 den 26. oktober, 2017, på Børsen i København.

Novo Nordisk vinder CSR Rapporteringsprisen 2017 for store børsnoterede virksomheder.
”Dommerpanelet har peget på Novo Nordisk som vinder af prisen i år, fordi de samlet set leverer en helstøbt rapportering, der på fornemste vis iscenesætter samfundsansvar og den tredobbelte bundlinje i kontekst af virksomhedens kerneforretning”, lyder det fra formanden for FSR – danske revisorers CSR-udvalg, Birgitte Mogensen, der er drivkraft bag prisernes udvikling.

Palsgaard vinder CSR Rapporteringsprisen 2017 for store virksomheder med en rapportering der er tillidsvækkende, har god balance og som sammen med en tydelig rød tråd giver læseren overblik og forståelse for de centrale forretningsområder og det samfundsmæssige ansvar, der påhviler en virksomhed som Palsgaard.

VandCenter Syd er vinder af CSR Rapporteringsprisen 2017 for mindre virksomheder med en rapportering der giver en sammenhængende beskrivelse af virksomhedens arbejde med CSR, som understøttes af mål, tal og grafiske illustrationer på en måde, der gør komplekst indhold nemt at tilgå for læseren.

I alt var syv virksomheder nomineret til FSR – danske revisorers CSR Rapporteringspris 2017, som i år bestod af tre priskategorier.

Ud over hovedpriserne blev der uddelt anerkendelser til Novozymes og til Carlsberg for deres rapportering om FN’s Verdensmål.
”I år har vi valgt at give en særlig anerkendelse til virksomheder, der forholder sig aktivt til FN’s Verdensmål. Dommerpanelet har peget på Novozymes og Carlsberg, der på hver sin måde integrerer målene i deres rapporter. Novozymes’ langsigtede bæredygtighedsmål er guidet af Verdensmålene og virksomheden oplyser meget klart om, hvilke mål de påvirker og hvor i værdikæden de gør en forskel. I Carlsberg bidrager Verdensmålene til at sætte retning for arbejdet med bæredygtighed, og de gør brug af både mål og undermål - eksempelvis i forhold til forebyggelse af alkoholmisbrug som er en del af mål tre om sundhed og trivsel. Alt sammen er med til at give et transparent indblik i virksomhedernes tilgang til FN’s Verdensmål," udtaler Charlotte Jepsen, administrerende direktør hos FSR – danske revisorer.

Stor tak til alle de virksomheder, der har bakket om op CSR Rapporteringsprisen 2017, til dommerpanelet og til de mere end 300 deltagere, som var med til CSR-konferencen og prisoverrækkelsen.

Læs mere her.

Kontakt

  • Pernille Risgaard

    Chefkonsulent (ekstern tilknytning)

    40 26 14 33
  • Mette Conradsen

    Sekretær

    3369 1021

Vinder af CSR Rapporteringsprisen 2017 for store børsnoterede virksomheder: Novo Nordisk

Vinder af CSR Rapporteringsprisen 2017 for virksomheder med flere end 250 medarbejdere: Palsgaard

Vinder af CSR Rapporteringsprisen 2017 for virksomheder med færre end 250 medarbejdere: VandCenter Syd