Er du klar til at drøfte fremtidsplaner med dine kunder?

Faglig nyhedHar du de rette værktøjer i din revisorværktøjskasse, når du skal tale fremtidsplaner – og ejerskifte – med dine kunder? Center for Ejerledede Virksomheder har udviklet et evidensbaseret værktøj ”Ejerstrategi-kortet”, der hjælper til at strukturere virksomhedens overvejelser om fremtidigt ejer- og lederskab.

SMV

Ejerstrategi-kortet er et værktøj, som du kan anvende i din rådgivning af ejerledere omkring deres exitplanlægning og ejerskifte. 800 rådgivere og ejerledere har allerede anvendt værktøjet, som du finder på www.ejerstrategi-kortet.dk

Ejerstrategi-kortet bygger på data fra knap 14.000 ejerledede virksomheder, hvor din kunde bliver benchmarket op imod andre virksomheder i samme branche. Din kunde skal – eventuelt i samarbejde med dig - blot udfylde 27 spørgsmål, og du og din kunde modtager så en 12-siders individuel rapport, du kan tage udgangspunkt i i din videre rådgivning. Ejerstrategi-kortet er gratis at anvende. Det kræver ingen registrering, og du og din kunde får den individuel rapport i hånden med det samme.

Ejerstrategi-kortet kan skabe grundlag for en dialog med din kunde, og sætte gang i aktivt at indarbejde ledelse og ejerskab i de strategiske overvejelser. Det kan også bidrage til at strukturere en konkret handlingsplan for virksomhedernes fremtid. Ejerledede virksomheder udgør for nogle revisorer en betydelig del af deres kunder og et skræddersyet værktøj som Ejerstrategi-kortet kan således komme rigtig mange rådgivere og deres kunder til gavn:

”Planen med Ejerstrategi-kortet har fra starten været at give danske ejerledere og deres rådgivere et konkret værktøj til langsigtsplanlægning i hånden. Vi ved, at mange ejerledere, pga. tids- eller ressourcemangel, har undgået at tage stilling til deres egen fremtid i virksomheden. Vi vil den problematik til livs og Ejerstrategi-kortet er et stort skridt på vejen,” siger professor Morten Bennedsen om ambitionen bag Ejerstrategi-kortet. 

 

Professor Morten Bennedsen, INSEAD

Ejerstrategi-kortet kan frit benyttes af alle interesserede.

Ejerstrategi-kortet er udviklet i forbindelse med projekt Vækst Gennem Ejerskifte af Center for Ejerledede Virksomheder på CBS i samarbejde med den franske business school INSEAD og Industriens Fond.

Find Ejerstrategi-kortet her.

Download en pjece om Ejerstrategi-kortet her.

Kontakt

  • Sara Sayk

    Chefkonsulent - registreret revisor, cand.merc.aud.

    3369 1029
    4193 3129

Denne artikel er skrevet af
Center for Ejerledede Virksomheder (CEV), et forskningscenter under CBS.
CEV forsker i ejerskifter indenfor ejerledede virksomheder og udgiver rapporter og artikler om emnet.

Er du klar til at rådgive om ejerskifte?

 

Følg med på www.ejerskifteklar.dk når FSR - danske revisorer sætter spot på emnet ejerskifte.